Radikal-viceborgmester: Gratis skolemad vil både fremme børns trivsel og en grøn madkultur

Madpakkens sociale slagside

Mætte børn lærer bedre og trives i højere grad.

Et stabilt blodsukker understøtter koncentrationsevnen, skaber et lavere konfliktniveau og giver alle børn samme fysiske forudsætninger for at blive dannede og uddannede borgere.

Vi har i generationer insisteret på at spise vores børn af med madpakker, som vi ikke engang selv vil nøjes med.

Og hvorfor skulle vi – mange arbejdspladser har i dag glimrende kantineordninger. Efter en halv dag i skoletasken er leverpostejen håndlunken og guleroden tør.

Den sociale slagside alene er grund nok til at overveje skolemad til alle børn.  

Lone Loklindt (R)
1. viceborgmester på Frederiksberg

Den æstetiske oplevelse ved madpakken til side, så er alle madpakker ikke lige gode. Det er klart, at der er et socialt aspekt i, hvem der får en madpakke, der giver energi, og som holder hele dagen, og hvem der ikke gør.

Hvidt sandwichbrød kan godt være smurt med kærlighed og müslibaren valgt efter barnets ønsker, men det ændrer ikke på, at det ikke er god drivkraft for en barnemotor.

Den sociale slagside alene er grund nok til at overveje skolemad til alle børn.

Et studie fra Lund Universitet viser en seks procent stigning i livsindkomst blandt udsatte børn og unge efter indførsel af et skolemadsprogram.

Det er et markant løft, som er værd at overveje. 

Integreret del af skolelivet

Skolemad er en integreret del af skolelivet i mange lande. Man spiser sammen og spiser det samme. Det giver en fælles referenceramme og en fællesskabsfølelse, hvor ingen lades udenfor.

På Frederiksberg har vi gennem nogle år eksperimenteret med skolemad, og vi har aktuelt pilotprojekter på fire folkeskoler. Projekterne blev af Københavns Universitets Green Solution Center evalueret i marts 2024.

Med den økonomiske situation i kommunen, har de været brugerbetalte. Ønsket er en gratis statsfinansieret madordning for alle børn, så vi sikrer en bred indsats.

For jeg mener, at det er en forebyggende trivselsindsats, der virkelig vil kunne gøre en forskel for rigtig mange børn og unge. Vi giver bogstaveligt talt alle børn en gulerod for en bedre skolegang.

Bedre madvaner for fremtidens borgere

Derudover står vi overfor at skulle lære de næste generationer at spise radikalt anderledes.

Statistikkerne viser, at 20 procent af danskernes årlige CO2 udledning kommer fra vores kost, herunder særligt (okse-)kød. Og det er svært at ændre indgroede kulturelle madvaner – lasagne, spaghetti bolognese, burgere.

Alt det, vi har lært, at vi kan servere for alle aldersgrupper uden klagesange, er for de fleste kommet ind med modermælken.

Det vil åbne muligheden for en ny grøn madkultur, som vi deler allerede fra barnsben.

Lone Loklindt (R)
1. viceborgmester på Frederiksberg

Det er bare sådan, at fremtidens borgere ikke kan spise som hidtil, og det er kun rettidig omhu at lære børn, hvad de så kan spise i stedet for velmenende, men bedagede måltids-evergreens. 

Går vi grundlæggende til værks, vil det kunne give afkast på trivsel og indlæring og på at mindske de sociale skel.

Og mindst lige så godt; det vil åbne muligheden for en ny grøn madkultur, som vi deler allerede fra barnsben. Der er mange debatter i gang om skolemad, jeg har selv deltaget i en del det sidste års tid.

Mange vigtige aktører er klar. Radikale Venstre stillede i foråret et forslag om at undersøge mulighederne for at indføre skolemad, men SVM stemte det ned.

Det ærgrer mig, for det må ikke blive et blive et spørgsmål om politisk ejerskab. Gode kræfter har allerede skabt evidensgrundlaget, aktører har sammensat og afprøvet programmer, flere projekter er evalueret – effekten af skolemad er ikke en smagssag; det er børnenes stærke grundlag.

Jeg håber, at Folketinget besinder sig og sætter penge af til at få Danmark med på verdenskortet som et land, hvor vi anerkender de mange positive effekter af skolemad og dermed investerer i børnenes sundhed, trivsel, fællesskab og læring.