Regeringen lover redningsplanke til Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet kommer ikke til at uddele fyresedler næste år, selv om den nuværende aftale om tilsynets økonomi udløber ved udgangen af 2022, bekræfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Til næste år skal forligspartierne forhandle en ny aftale på plads, hvor SF som minimum kræver 100 mio. kr. årligt til tilsynet, som også Socialdemokraterne lovede før valget.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørFra 2023 står Arbejdstilsynet ifølge finansloven til at måtte vinke farvel til 215 mio. kr., svarende til godt en tredjedel af sit nuværende bevillings-niveau og 253 medarbejdere.
Årsagen er, at den nuværende aftale om tilsynets økonomi fra 2019 udløber, og uden politisk hjælp skal tilsynet dele fyringssedler ud fra februar.
Hjælpen er dog på vej, forsikrer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu.