Debat

Tekniq: Statens it-systemer kører på slidte tandhjul, så der er brug for digital acceleration

Staten står i et bureaukratisk vildnis, og trods de erklærede mål vælter bureaukraterne ind. Digitaliseringens indtog kan blive den løsning, vi har ledt efter, hvis vi stopper med at nøle, skriver Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.

"Hvorfor
nøler den danske stat? Måske har vores hidtidige globale stempel som digital
pioner lullet os i søvn," skriver Troels
Blicher Danielsen.
"Hvorfor nøler den danske stat? Måske har vores hidtidige globale stempel som digital pioner lullet os i søvn," skriver Troels Blicher Danielsen.Foto: Tekniq Arbejdsgiverne
Troels Blicher Danielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste uger har Mette Frederiksen (S) i flere medier bebudet fuldt stop for offentligt bureaukrati og topstyring.

Regeringen har da også et erklæret mål om at sætte en prop i bureaukratiet, blandt andet med sidste års finanslovsforslag om administrative besparelser for knap 500 fuldtidsbeskæftigede. Men ifølge Cepos er det ikke engang nok til at rulle de ansatte tilbage, som regeringen selv hentede ind i 2023.

Danmark er blevet mindre parat til at udnytte fremtidens teknologi

Troels Blicher Danielsen
Administrerende direktør, Tekniq Arbejdsgiverne.

Staten står med andre ord i et bureaukratisk vildnis. Tidligere på året præsenterede regeringen og en række partier som bekendt en ny digitaliseringsstrategi – og måske er det netop digitale løsninger, der skal guide os ud af vildnisset.

Fortidens it-systemer

Det digitale boom har bragt et hav af administrative værktøjer med sig. Automatiserede rapporteringssystemer, kvikke chatbots, spritnye it-systemer, strømlinet digitalt samspil mellem myndigheder, virksomheder og borgere. Banebrydende løsninger ligger lige foran os. Men den digitale omstilling stagnerer i staten.  

Den offentlige sektor kører stadig med fortidens it-systemer, og flere ministerier på Slotsholmen forbyder konsekvent brugen af AI-hjælpemidler som chatbots.

Læs også

For nylig fik vi det sågar sort på hvidt, at Danmarks digitale overlegenhed er tabt, da vi på blot et enkelt år er raslet ned fra første- til fjerdepladsen på verdensranglisten over digital konkurrenceevne.

Forklaringen er, at Danmark blandt andet er blevet mindre parat til at udnytte fremtidens teknologi.

Danmark skal vågne op

Globale stormagter investerer lige nu massivt i kunstig intelligens, og teknologien er allerede blevet en del af hverdagen hos mange danske virksomheder – med god grund. Goldman Sachs vurderer, at op mod 300 millioner arbejdspladser vil kunne erstattes af kunstig intelligens. Herhjemme viser en ny analyse fra IT-Branchen, at bedre brug af it-løsninger i det offentlige kan frigive 10.000 hænder på bare ti år.

Vi har derfor brug for en digital acceleration i den offentlige sektor

Troels Blicher Danielsen
Administrerende direktør, Tekniq Arbejdsgiverne.

Hvorfor nøler den danske stat? Måske har vores hidtidige globale stempel som digital pioner lullet os i søvn. Faktum er i al fald, at det offentlige system kører på slidte tandhjul, der ikke egner sig til den digitale tidsalder. Det sænker tempoet og skaber unødvendige administrative gnidninger – både internt og hos virksomhederne, der bremses af en offentlig sektor, som ikke har fuldt med tiden.

Erhvervslivet bruger cirka 30 milliarder kroner om året på at indrapportere til det offentlige. Det drejer sig om alt fra ansøgninger om midler fra statens tilskudspuljer til indberetning af løn, sygdom, ferie, barsel og til Danmarks Statistik.

Vi har derfor brug for en digital acceleration i den offentlige sektor. Det vil lette arbejdet i staten, frigive værdifulde resurser til arbejdsmarkedet og sætte skub i den uundgåelige digitale omstilling af hele Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Blicher Danielsen

Adm. direktør, Tekniq Arbejdsgiverne
cand.scient.soc.

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024