Tesfaye afviser “ekstra udligning” gennem skolepolitik

Skolerne vil for eksempel selv skulle prioritere midler til alt fra tolærerordninger til efteruddannelse fra en såkaldt 'timebank', ligesom de enkelte skoler selv kan vælge, om eleverne skal lave projektopgave, og om de skal have karakterer fra 6. klasse i stedet for først fra 8. klasse.

Mattias Tesfaye, op til sidste folkeskolereform var der mediehistorier om de store forskelle på landets skoler. Vil man nu igen se store forskelle på skolerne?

"Man kommer ikke til at se samme type forskelle, men på en række områder vil der være mere variation. Der vil for eksempel være skoler, der udbyder valgfag, som man slet ikke kan genkende på naboskolen. Der er en lang række beslutninger, vi nu lader være op til den enkelte skole."

Der vil for eksempel være skoler, der udbyder valgfag, som man slet ikke kan genkende på naboskolen.

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Hvordan vil du sikre, at det ikke betyder store forskelle i faglighed og kvalitet?

"Fagrækken, læreplanerne, læreruddannelsen og folkeskolens formål er jo stadig fælles for hele landet. De eksisterende fælles mål er så abstrakte og omfangsrige, at man i praksis giver op, så jeg tror faktisk, forskellene vil blive mindre i fremtiden. Nu fokuserer vi på, at man skal have lært kernestoffet, uanset hvor man går i skole."

Alle folkeskolens fag skal have nye læreplaner. Arbejdet med fornyelsen af læreplanerne blev allerede aftalt tidligere i år.

Vil ikke lave ekstra udligningsordning

Med aftalen afsættes der 500 millioner kroner årligt til intensiv undervisning for de 10 procent af eleverne, der har de største udfordringer i dansk og matematik.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd rejser dog usikkerhed om, hvorvidt de 10 procent er nok. Analysen viser, at 11,4 procent af afgangseleverne ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik sidste sommer.

I afsætter midler til at løfte de fagligt svageste 10 procent af eleverne i dansk og matematik. Hvorfor lige 10 procent?

"Det er i forlængelse anbefalingerne fra Reformkommissionen, men jeg kommer ikke med en stor hammer, hvis der er en skoleleder, der giver tilbuddet til 11 eller 12 procent. Men vi beder om, at man for eksempel bruger de nationale tests til at finde de elever, som har det sværest i dansk og matematik, og sørger for en ekstraordinær indsats for dem."

Reformkommissionen anbefaler i sin rapport 'Nye reformveje 2', at der afsættes 650 millioner kroner årligt til undervisning i små hold, svarende til 10 procent af de fagligt svageste elever på 1. til 9. klassetrin.

Hvis det stod til Reformkommissionen skulle midlerne målrettes de kommuner, der har flest elever med faglige udfordringer, og fordeles til kommunerne ud fra en fordelingsnøgle, der tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrundskarakteristika.

Det vil sikre den største effekt af investeringen, skriver Reformkommissionen i sine anbefalinger. 

Vi vil ikke bruge folkeskolepolitikken til at lave en ekstra udligningsordning.

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Der er stor forskel på, hvor mange fagligt svage elever, der går på hver skole. Hvorfor fordeler i ikke pengene, så de følger de 10 procent fagligt svageste på landsplan?

"Det er vigtigt for os, at det er et initiativ, der både er til stede og fungerer i Gentofte og på Lolland. Lolland får tilført ekstra økonomi over vores generelle udligningsordning, og Gentofte betaler ekstra økonomi i udligningsordningen. Vi vil ikke bruge folkeskolepolitikken til at lave en ekstra udligningsordning." 

Hvad er succeskriteriet for den her aftale, hvis du skal måles på den om ti år?

"Jeg vil godt have, at vi får vendt den negative udvikling, der er i folkeskolen, hvor vi bruger en større andel af økonomien på specialundervisning og en mindre andel på almindelig undervisning. Og så vil jeg også gerne måles på, at motivationen i de ældste klasser stiger. Den er for lav i dag. Samtidig skal de faglige resultatet forbedres. Ikke kun for dem, der er dårligst til dansk og matematik, men det er de fag, hvor vi sætter særligt ind med den her aftale."

Færre timer i indskolingen

Aftalen betyder kortere skoledage for de yngste elever. Det sker blandt andet ved droppe engelsk og billedkunst i 1. klasse, at skære ned på antallet af timer i natur og teknik i 2. og 4. klasse og antallet af timer i håndværk og design i 4. klasse.

De ældste elever får til gengæld flere valgfagstimer, blandt andet med indførslen af det nye valgfag teknologiforståelse. Eleverne skal dog have færre idrætstimer i udskolingen.

Samtidig indføres juniormesterlære, som indebærer, at en elev i 8. og 9. klasse kan skifte klasseværelset ud med en virksomhed nogle dage om ugen. Eleven skal dermed undervises i en reduceret fagrække og ikke tage en fuld afgangseksamen.

Jeg vil godt have, at vi får vendt den negative udvikling, der er i folkeskolen, hvor vi bruger en større andel af økonomien på specialundervisning og en mindre andel på almindelig undervisning.

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Juniormesterlære skal oprettes af kommunerne og kan foregå i en virksomhed, på en erhvervsuddannelse, kommunal ungdomsskole eller FGU.

Alle elever i folkeskolen vil få mulighed for at vælge ordningen, hvis forældrene giver tilladelse.

Dansk Industri og Dansk Erhverv har i Jyllands-Posten advaret mod at gøre ordningen til en ret for alle, da elever i ordningen mister muligheden for at tage en gymnasial ungdomsuddannelse.

SMV Danmark har derimod slået til lyd for en bred ordning.

Mattias Tesfaye, I har ikke lavet nogen begrænsninger på juniormesterlære. Hvad gør I, hvis en stor del af eleverne i folkeskolen fravælger en ordinær afgangseksamen?

"Vi har estimeret, at det bliver valgt af fem procent, men det bekymrer mig ikke, hvis det bliver syv procent. Hvis det så ender med at blive mange flere, så må vi jo spørge os selv, hvorfor så mange elever vælger skolen fra."

Ordningen med juniormesterlære har allerede kørt som forsøgsordning i flere kommuner.