Thulesen Dahl giver grønt lys for kommunale besparelser

FINANSLOV: Aftalen om næste års finanslov sikrer flertal bag regeringens ambition om at trække milliarder ud af kommunerne. Dansk Folkeparti vil give pengene tilbage til kommunerne, mens V og K er parate til at bruge dem på skattelettelser.

Dansk Folkeparti indgik torsdag finanslovaftale med regeringen, Konservative og Liberal Alliance. Her bliver der både taget fra og givet til kommunerne. 
Dansk Folkeparti indgik torsdag finanslovaftale med regeringen, Konservative og Liberal Alliance. Her bliver der både taget fra og givet til kommunerne. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Kim Rosenkilde

Hvis man virkelig mener, at kommunerne skal beholde pengene, så kan man jo stemme nej til de nye udgiftslofter.

Martin Damm (V)
Formand for KL
Fakta
Finanslovaftale om udgiftslofter
"Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at stemme for lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2015-2018 og lovforslaget om udgiftslofter for 2019 (nyt fjerde år) med tilhørende ændringsforslag, som følger af Aftalen om finansloven for 2016."

"Aftaleparterne noterer sig, at Dansk Folkeparti afgiver et betænkningsbidrag i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2015-2018 og lovforslaget om udgiftslofter for 2019 (nyt fjerde år)."

Kilde: Aftale om finanslov for 2016

Lokalpolitikere landet over kan godt berede sig på flere år med besparelser på de kommunale velfærdsbudgetter.

Med aftalen om næste års finanslov har regeringen sikret sig flertal for det såkaldte omprioriteringsbidrag, der hvert år fra 2017 til 2019 vil tage 2,4 milliarder kroner fra kommunerne og lægge dem over i Finansministeriets centrale pengekasse.

Manøvren kritiseres hårdt fra oppositionen i Folketinget og kommunernes landsforening, KL, for at være et bovskud mod den kommunale velfærd og det lokale selvstyre. Kritikken rettes i høj grad mod Dansk Folkeparti, der gik til valg på at styrke den borgernære velfærd.

Dokumentation

Regeringens omprioriteringsbidrag

Regeringen har som noget nyt indført et årligt omprioriteringsbidrag på én procent af den kommunale økonomi. I 2016 svarer det til godt 2,4 milliarder kroner.

Med sommerens økonomiaftale om rammerne for næste års kommuneøkonomi endte 1,9 milliarder kroner af omprioriteringsbidraget med at blive ført tilbage til kommunerne. Dermed blev der trukket 500 millioner kroner ud, som kunne indgå som finansiering af dette års finanslov.

I forbindelse med fremsættelsen af forslaget til finansloven for 2016 fremlagde regeringen også to lovforslag, der skulle revidere og forny den offentlige sektors udgiftslofter. I de nye udgiftslofter reduceres kommunernes økonomiske ramme årligt med én procent i årene 2017, 2018 og 2019.

Samtidig hæves det statslige loft for driftsudgifter tilsvarende.

Med aftalen om finansloven for 2016 er regeringen, DF, LA, og KF enige om at stemme for de reviderede udgiftslofter.

Den endelige version af lofterne vil skulle tilpasses årets finanslovsaftale, som blandt afsætter en såkaldt 'værdighedsmilliard' målrettet den kommunale ældrepleje.

Kilde: Regeringens finanslovforslag for 2016 og aftalen om kommunernes økonomi i 2016


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024