Grøn trepartsaftale er landet: "Vi lægger sporene til årtiers store forandringer"

40 milliarder og CO2-afgift

Med aftalen er parterne som nævnt enige om, hvordan en CO2-afgift for landbruget skal skrues sammen. Konkret skal afgiften starte med at være 300 kroner per ton fra 2030. Og i 2035 vil den være steget til 750 kroner per ton.

Men for de landmænd, der vælger grønne løsninger, er der en økonomisk gevinst, nemlig et fradrag, som vil udgøre 60 procent af gennemsnittet for den givne husdyrproduktion.

Derudover er partierne enige om at oprette en arealfond på 40 milliarder kroner. Pengene skal bruges til at opkøbe landbrugsjord, så man på den måde mindsker skaderne fra landbruget på natur og miljø. Fonden skal blandt andet bidrage til at forbedre vandmiljøet, som er plaget af iltsvind, fedtemøg og fiskedød på grund af landbrugets udledning af kvælstof. 

Penge skal også bruges til at føre regeringsgrundlagets mål om at rejse 250.000 hektar skov ud i livet. Det er parterne enige om skal ske frem mod 2045.

L&F glæder sig over lokal forankring

Landbrug & Fødevarer har som landbrugets førende og politisk magtfulde lobbyorganisation spillet en afgørende rolle i forhandlingerne.

Og formand Søren Søndergaard fortalte under pressemødet, at det har været afgørende, at aftalen ikke fører til afvikling af landbruget.

“Det har været vigtigt, at CO2-afgiften ikke forhindrer den klimaeffektive landmand i at producere og investere i fremtiden,” sagde Søren Søndergaard. 

I forhold til udtagning af landbrugsjord lagde formanden vægt på, at man med aftalen løser mange miljøudfordringer på det samme stykke jord.

Og så fremhævede han, at aftalen har fokus på lokal inddragelse. 

“Det har været helt afgørende, at arealplanlægningen skal være forankret lokalt, hvor vi er gode til det. Og det gælder også det store arbejde forude for et bedre vandmiljø,” sagde Søren Søndergaard.

“Meget stolt” 

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Gjerding har gennem forhandlingerne stået i det modsatte ringhjørne. Og hun erklærede sig på pressemødet for “meget stolt” over aftalen. 

Hun pegede på, at der med aftalen er et helt nyt grundlag for arealanvendelsen i Danmark. 

“Hvis vi skal have livet tilbage i havet, så skal vi omlægge meget, meget store arealer,” sagde hun og fortsatte: 

“Og det er det, vi sætter i gang med den her aftale. Vi går målrettet efter de jorde som forurener, og omstiller dem til enten vådområder, lysåben natur eller til skov.” 

Hun påpegede, at aftalen samlet set skaber 200.000 hektar ny natur i Danmark. Heraf 100.000 hektar urørt skov. 

“Vi giver enorme arealer tilbage til biodiversiteten. Vi er et land med meget lidt beskyttet natur. Vores arter er pressede. Mange af dem er truede. Og de har brug for plads. Markant mere plads,” sagde Maria Gjerding. 

Fra Christiansborg har kun regeringen deltaget i treparten. Derfor skal den i alt 43 siders lange aftale også drøftes med resten af partierne i Folketinget.