Undersøgelse forvrænger ældres tilfredshed
Nikolaj Rytgaard
Den stigende tilfredshed, som man kan spore over tid i denne hjemmehjælpsundersøgelse, kan lige så godt være udtryk for, at systemet er blevet mere og mere presset
Morten Freil
Tidl. chef for Enheden for Brugerundersøgelser, i dag direktør i Danske Patienter
Om undersøgelsen
Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse er en del af aftalen om dokumentation på ældreområdet fra 2006 og er gennemført for KL og Social- og Integrationsministeriet af Epinion.
Undersøgelsen omfatter 1.401 borgere over 67 år, der modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Heraf modtager 1.201 hjemmehjælp i eget hjem og 200 modtager hjemmehjælp i plejehjem/-bolig.
En stor undersøgelse blandt landets ældre - bestilt af KL og Socialministeriet - viste for nylig en udbredt og utvetydig tilfredshed med hjemmehjælpen og hjemmeplejen. Det viser sig nu at være en sandhed med modifikationer.
"Det er et forsimplet billede, for man risikerer, at mulig kritik ikke kommer frem. Man risikerer at male et skønmaleri, som ikke giver et troværdigt eller nuanceret billede af de ældres oplevelser, men som primært kan bruges til politisk legitimering," siger Kresten Roland Johansen, ekspert i statistisk og surveys ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt medforfatter til bogen "En ny undersøgelse viser - eller gør den?".
Der ligger flere indbyggede problemer i den slags tilfredshedsundersøgelser, som Epinion har foretaget for KL og Socialministeriet en gang om året siden 2007, og som hvert år viser, at 80 til 95 procent af de ældre alt i alt er tilfredse med ældreplejen.
Læs mere
"Er otte ud af ti patienter tilfredse? - Om forståelse af patientkritik og anvendelse af åbne spørgsmål." Af Erik Riiskjær, Jette Ammentorp og Poul-Erik Kofoed. Publiceret i Nordisk Sygeplejeforskning, 2011.
"The continuum of patient satisfaction-from satisfied to very satisfied." Af Karen Collins og Alicia O'Cathain. Publiceret i Social Science & Medicine, 2003.
Pressemeddelelse: Stor tilfredshed med ældreplejen.
Sammenfatning af undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet. Foretaget af Epinion på vegne af KL og Social- og Integrationsministeriet. November 2011.
"Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem." Metode, data og resultater." Epinion. November 2011.