Vi får flere og større opgaver
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerLokalt skal der måske også først opbygges en tillid mellem de kommunale akuttilbud og så almen praksis og sygehusene.
Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand, KL's Social- og Sundhedsudvalg
Det kommer kun til at gå én vej med kommunerne og sundhedsområdet. Kommunernes opgaver bliver flere og antallet af borgere, som skal behandles og plejes uden for det regionale sundhedsvæsen, vil stige stødt.
Det vurderer formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), når han skal spå på kommunernes rolle i sundhedsvæsen, hvor stadig flere ældre og kronikere skal behandles på stadig færre sygehuse med stadig færre sengepladser.
"Trenden med stadig kortere indlæggelser vil øge presset på kommunernes kapacitet inden for rehabilitering og plejen efter indlæggelserne. Samtidig vil vi også få flere opgaver i takt med at stadig flere behandles ambulant eller i eget hjem," siger Thomas Kastrup-Larsen, der er borgmester i Aalborg.