Danskerne bruger flere penge på medier
UDVIKLING: Unge og ældres brug af de traditionelle medier bevæger sig i stigende grad i forskellige retninger, viser ny rapport - men fælles er, at alle husstandes forbrug på medier udgør en stadig stigende del af deres samlede forbrug.
![Udviklingen for de trykte dagblade i perioden 2010 til 2015 har været præget af en kontinuerlig tilbagegang i læsertallene, hvor dækningsgraden er faldet fra 58,6 procent til 41,5 procent.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/149366/23883.jpg)
![Erik Bjørn Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4814-erik-bjoern-moeller-2-48.jpg)
Erik Bjørn Møller
Journalist"Det koster at følge med," lyder det lakonisk i Slots- og Kulturstyrelsens nye rapport om mediernes udvikling i Danmark.
Og forklaringen er simpel og kan gøres op i kroner og øre. For det er langt fra kun DR-licensen, der koster danskerne penge, når forbruget på såkaldte medierelaterede forbrugsposter gøres op.
Samlet set udgør de danske husstandes forbrug på medierelaterede forbrugsposter en stadigt stigende andel af hustandenes samlede forbrug.