Debat

Alternativet: Kulturen skal i centrum af dansk politik

DEBAT: Kulturministeriet skal i langt højere grad end i dag fungere som et samarbejdsministerium, så kultur bliver tænkt sammen med andre poltikområder, skriver Rasmus Nordqvist, kunst- og kulturordfører for Alternativet.

Kulturpolitikken skal i højere grad tænkes sammen med de øvrige politiske områder, skriver Alternativets kulturordfører Rasmus Nordqvist. 
Kulturpolitikken skal i højere grad tænkes sammen med de øvrige politiske områder, skriver Alternativets kulturordfører Rasmus Nordqvist. Foto: Alternativet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Nordqvist
Kulturordfører for Alternativet

Kulturpolitikken skal i langt højere grad end i dag tænkes sammen med de øvrige politiske områder.

Det vil sige, at det kulturelle perspektiv ikke bare skal inspirere, men også udfordre de øvrige politikområder og dermed den måde, vi tænker blandt andet byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, miljøpolitik og udenrigspolitik på. Kulturministeriet skal i langt højere grad end i dag fungere som et samarbejdsministerium, så vi bringer kulturen ind i de andre poltikområder.

Helt konkret skal vi hurtigt sætte gang i forsøg med kultur på recept til borgere, der befinder sig i en særligt sårbar livssituation. Både i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes afprøvet projekter med kultur på recept. Alternativet vil støtte flere lignende tiltag, så man på længere sigt kan udbrede fænomenet i landet. Her skal Kulturministeriet sammen med Social- og Sundhedsministeriet gennemføre et pilotprojekt, hvor vi afprøver eksperimentets potentiale i et mere målrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Internationale kulturrelationer 
På udenrigsområdet skal kulturen langt mere i spil. Vi skal formulere en ny ambitiøs internationaliseringsstrategi for dansk kunst og kultur. Vi ønsker en strategi og en handlingsplan, som er i stand til at tage arbejdet med internationalisering til det næste niveau. Det er vigtigt, at strategien indebærer et reelt samarbejde mellem ministerierne, de danske ambassader og kulturlivet i Danmark.

Internationaliseringsstrategien skal være båret af et ønske om at bygge bro mellem relevante kulturmiljøer i de pågældende lande og deres sammenlignelige kulturmiljøer i Danmark. Det vil sige, at der er tale om et samarbejdsprojekt, som bygger på en reel kunstnerisk eller kulturel samproduktion mellem danske kunstnere og deres internationale kolleger.

Fakta
Kulturdebatten på Altinget: kultur har til formål at fokusere og styrke den kulturpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: kultur derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for kulturområdet.

I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på, hvordan kulturpolitikken skal se ud efter det kommende folketingsvalg. Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet? 

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Formålet er både faglig kunstnerisk udveksling, men også opbygning af mellemfolkelige relationer på græsrodsniveau. Det sidste er særligt vigtigt for Udenrigsministeriet, der gennem initiativet vil kunne opbygge lokale relationer, der ikke er båret af de officielle diplomatiske kanaler eller lokale institutionelle strukturer.

Der vil i stedet være tale om frugtbare tillidsrelationer mellem mennesker, der har arbejdet tæt sammen om konkrete kulturelle og kunstneriske produktioner. En ny internationaliseringsstrategi vil kræve udviklingspenge til de konkrete kunstneriske og kulturelle samarbejdsprojekter. På samme måde vil der også skulle investeres i at tilføje en ny type medarbejdere på de danske ambassader, således at staben kommer til at inkludere medarbejdere med kunstnerisk og kulturel baggrund.

Slut med urimelige timesatser
Et andet helt afgørende sted, der skal sættes ind, er det arbejdsmarked og sociale sikkerhedsnet, vi tilbyder vore kunstere. Vi har alt for længe haft et system, der på ingen måde har mødt kunsternes arbejdsvilkår.

Den seneste dagpengereform har gjort, at rigtig mange borgere er kommet i klemme. Dette gælder ikke mindst kunstnere, der lever med, hvad en musiker over for mig kaldte ”en patchwork-økonomi”. Vi er som samfund nødt til at arbejde ud fra realiteterne, og realiteterne er, at vi har enddog meget få kunstere, der arbejder på almindelige lønmodtagerforhold. Det skal være slut med urimelige timesatser for udregning af et honorars timeomfang. Det skal anerkendes, at arbejdslegater faktisk betyder arbejde, og der skal selvfølgelig være mulighed for at kunne beholde sin hjemmeside, der reklamerer for ens kunstneriske arbejde– det er jo sådan, man får nye opgaver.

I dag afvises alt for mange kunstnere, når de har brug for hjælp. Det skal vi lave om på, for samfundet har brug for kunsten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024