Besparelser skaber usikkerhed om egnsteatrenes økonomi
Camilla Kongsted
Når man som teater laver et budget på baggrund af beløbene i egnsteateraftalerne og går ud og skriver kontrakter med hundredevis af folk, så er det noget af en bet at skulle justere midt i budgetåret. Det går ud over økonomien, kreativiteten og giver færre forestillinger.
Martin Lyngbo
Teaterdirektør hos Mungo Park
Mungo Park i Allerød er blandt de 19 egnsteatre, som nu går offentlig ud med kritik af Kulturministeriet.
"Når vi i år og sidste år modtog støtteopgørelser fra Kulturstyrelsen, var det med et beløb, der var skåret i forhold til beløbene i de fireårige aftaler. Vi er selv blevet skåret 213.000 kroner over de to år, og samtidig bliver de statslige støttemidler udbetalt voldsomt for sent i forhold til aftalerne," siger Martin Lyngbo, teaterdirektør i Mungo Park, til Frederiksborg Amts Avis.
Meningen med en egnsteateraftale er at skabe ro om teatrenes budgetter. Aftalen er fireårig og er mellem tre parter: En kommune, et teater og Kulturministeriet. Der er både aftalt beløbet, som skal udbetales, og udbetalingsdatoen.