Bibliotekernes læseklubber er populære
BAROMETER: Bibliotekerne summer af aktiviteter fra bogudlån til it-hjælp, kurser og diverse arrangementer. Især læseklubber er populære. Dem er der 1.332 af på landsplan, fremgår det af Biblioteksbarometeret.
![Især bibliotekernes læseklubber er populære blandt danskerne, viser Biblioteksbarometeret.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/149697/12459.jpg)
![Erik Bjørn Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4814-erik-bjoern-moeller-2-48.jpg)
Erik Bjørn Møller
JournalistKonkurrencen fra Netflix, netmedier og Facebook har tilsyneladende ikke mindsket danskernes interesse for at fordybe sig i bøgernes verden.
I hvert fald fremgår det af Slots- og Kulturstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse, Biblioteksbarometeret for folkebiblioteker 2015, at de danske folkebiblioteker lægger hus til 1.332 læseklubber landet over.
Hertil kommer 89 læseklubber i samarbejde med DR. Også skrivefærdighederne kan man øve sig på i et af de i alt 90 skriveværksteder på bibliotekerne. For mange af klubberne gælder i øvrigt, at de er blevet til på initiativ fra brugere eller organisationer.