Brian Mikkelsen: Velfærdssamfundet skal på museum

Af Brian Mikkelsen (K)
MF og tidligere kulturminister

Jeg har elsket dem, så længe jeg kan mindes. Museerne. Hvis jeg ikke skulle spille fodbold, var det bedste, jeg vidste, som barn at komme med mine forældre på museum.

Det skete alt for sjældent. Men jeg husker stadig fornemmelsen af at kunne fordybe mig i en tid, der ikke var længere. Så jeg kan sagtens følge, at et museum – latiniseringen af det græske museion - er et sted eller tempel dedikeret til muserne, der virker for samfundet og dets udvikling. Den type fascinerende museumsoplevelser er enhver forundt. Derfor er jeg også meget glad for, at jeg som kulturminister fik indført gratis adgang på en række museer.

At kende vores historie er vigtig for at kunne agere i såvel nutid som fremtid. Imidlertid har det slået mig, at vores museer godt kunne være mere fremadskuende.

Museum med fokus på fremtiden
Nu er jeg ikke museumsdirektør. Men skulle jeg oprette mit eget af slagsen, blev det et velfærdsmuseum. Vel at mærke med fokus på fremtiden, og hvordan vi håndterer de udfordringer, som den uomtvisteligt bringer.

Velfærd er et vigtigt nøgleord i samfundsdebatten og omdrejningspunktet i den politiske diskussion om fordeling af samfundskagen. Men hvad mener vi egentlig, når vi taler om velfærd. Hvordan hænger velfærd og velstand sammen – og hvordan adskiller den danske velfærdsmodel sig fra velfærdsmodeller i andre lande? Og hvad sker der, når vi drejer på de forskellige skruer i Velfærdsdanmark.

Hvad mener vi egentlig, når vi taler om velfærd. Hvordan hænger velfærd og velstand sammen – og hvordan adskiller den danske velfærdsmodel sig fra velfærdsmodeller i andre lande?

Jeg fik ideen efter at have deltaget i en udsendelse på Danmarks Radio, hvor vi var fire politikere, der skulle prioritere ressourcerne i forhold til et opstillet scenarium. Skulle en døende kræftramt kvinde have livsforlængende behandling på bekostning af hjælp til en ældre medborger osv. Svære, men realistiske valg, som politikere landet over hver dag må træffe. På samme måde forestiller jeg mig, at det på mit samtids/fremtidsmuseum skulle være muligt for de besøgende at eksperimentere med mulige løsningsmodeller på aktuelle og fremtidige politiske spørgsmål.

Politik på dagsordenen
Inspireret af Eksperimentariet kan der opstilles en række konkrete scenarier, hvor den besøgende kan forsøge sig med forskellige svarmuligheder. Eksempelvis, at vi i løbet af de kommende år mangler X-antal tusinde hænder på arbejdsmarkedet. Hvordan skal vi løse den udfordring, og hvilken afsmittende effekt får det på andre områder?

Det kunne også være et ønske om lavere skat eller flere lærere i hver klasse i folkeskolen. Hvad vil det koste, hvor mange nye lærere skal der uddannes og så videre. Med andre ord få sat form og mere konkret indhold på, hvad velfærdssamfundet er for en størrelse - og hvordan vores valg hver dag er med til at styrke eller svække det. En oplagt mulighed for at sætte politik på dagsordenen på en håndgribelig måde.

Mon ikke muserne bakker op. Så håber jeg museerne følger trop.