Det lærte vi på Loud-samråd: Minister åbner for at droppe udbud i fremtiden, og partier vil undersøge udskældt stations brug af skattekroner
”Det er forkert, at vi har en radiokanal uden lyttere. De burde have lyttere,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen på onsdagens samråd om Radio Loud, der kom vidt omkring og blandt andet genoplivede en af ordførernes mindeværdige tv-optrædener i 00'erne.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/249603/87800.jpg)
![Maja Hagedorn](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5054-maja-hagedorn-hansen-2-48.jpg)
Maja Hagedorn
Redaktionschef”Sønderlemmende kritik”, ”den største medieskandale i nyere tid” og et ”massivt misbrug af skattekroner”.
Den retoriske speeder blev trykket i bund, da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) onsdag var kaldt i sit første samråd om Radio Loud.
Kritikken af den omstridte kanal kom fra alle sider i lokalet oven på en usædvanligt skarp kritik fra Radio- og tv-nævnet, der har konkluderet, at DAB-radioen ikke lever op til en række af vilkårene i den sendetilladelse, som Loud til manges overraskelse vandt over Radio24Syv for to år siden. Samtidig har kanalen i lange perioder haft så få lyttere, at det ikke kan måles.