Nu tikker uret på Radio Loud
Oppositionen holder skarpt øje med Radio Loud, der tirsdag blev udsat for skarp kritik af Radio- og tv-nævnet for ikke at leve op til sendetilladelsen. ”Når vi får kritik, så retter vi ind," siger chef.
![Radio- og tv-nævnet har i en ny afgørelse rettet skarp kritik mod Radio Loud for ikke at leve op til deres sendetilladelse. Programchef Simon Andersen vil rette ind.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/248800/86889.jpg)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
![Marie Møller Munksgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5361-marie-moeller-munksgaard-2-48.jpg)
Marie Møller Munksgaard
Journalist![Maja Hagedorn](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5054-maja-hagedorn-hansen-2-48.jpg)
Maja Hagedorn
RedaktionschefPresset stiger på Radio Loud.
Tirsdag har Radio- og tv-nævnet rettet en skarp kritik af den omstridte DAB-kanal, der ifølge en ny afgørelse ikke lever op til en række af vilkårene i den sendetilladelse, som Loud til manges overraskelse vandt over Radio24Syv for to år siden.
Hvad er Radio- og tv-nævnet?
- Radio- og tv-nævnet hører under Kulturministeriet.
- Det udsteder sendetilladelser.
- Nævnet holder også øje med, at de forskellige stationer overholder lovkravene fra radio- og fjernsynsloven.
- Det er også nævnets opgave at fungere som rådgiver for Kulturministeriet i radio- og tv-spørgsmål.
Samtidig beder nævnet kanalen om at redegøre for de mange ændringer, som den nytiltrådte programdirektør og chefredaktør, Simon Andersen, har omtalt i pressen de seneste uger.