Debat

DF: Mere public service og færre tv-kanaler på DR

DEBAT: I næste medieforlig skal DR have flere tydelige public service-forpligtelser og færre penge. Og så bør DR fremover højst have fire flow-tv-kanaler i stedet for de nuværende seks, skriver Morten Marinus (DF). 

I den nye medieaftale skal DR forpligtes til mere public service, skriver Morten Marinus (DF). 
I den nye medieaftale skal DR forpligtes til mere public service, skriver Morten Marinus (DF). Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Marinus (DF)
Medieordfører

Når alle DR's forpligtelser opfyldes, så er det naturligvis i orden, at DR også laver andre ting, men man skal ikke skære i public service-forpligtelserne for at få plads til endnu mere X-Factor for eksempel. 

Et folketingsvalg står for døren, men som Helle Thorning-Schmidt (S) skriver i hendes valgreklamer, ”men vi skal videre”.

Fakta
Kulturdebatten på Altinget: kultur har til formål at fokusere og styrke den kulturpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: kultur derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for kulturområdet.

I den kommende tid vil et debatpanel sætte fokus på, hvordan kulturpolitikken skal se ud efter det kommende folketingsvalg. Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet? 

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Det skal vi også på det mediepolitiske område.

Jeg er af den opfattelse, at langt de fleste af de udfordringer, vi står med i dag, på det mediepolitiske område også vil fylde efter valget. Det er uanset, om det er public service vs. kommercielle medier, eller om det er tv, radio, trykte eller digitale medier, vi taler om, så vil det være langt det bedste at foretrække, hvis der kommer et nyt flertal efter valget.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal lave brede forlig og aftaler, men vi skal udstikke en ny fast retning om, hvor vi skal hen.

Hvad angår Danmarks Radio, så er det bestemt ikke nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti fortsat ønsker et Danmarks Radio, der udbyder public service til danskerne. Jeg mener også, at der skal være plads til andet på DRs kanaler, som underholdning og fest og farver.

Forpligt DR til mere public service
Men DR skal først og fremmest i fremtiden forpligtes til flere public service-opgaver og opfylde dem, ikke negligere dem, som vi har set i en årrække. Når alle DR's forpligtelser opfyldes, så er det naturligvis i orden, at DR også laver andre ting, men man skal ikke skære i public service-forpligtelserne for at få plads til endnu mere X-Factor for eksempel. 

Jeg forstår stadig ikke, hvordan man i Danmarks Radio kunne finde på at fyre UnderholdningsOrkesteret.

En ting er, at vi pt. har en minister, der på dette område ikke er kulturminister, men kun er minister for DRs ”Politiske Administrationskontor”. Det er, hvad det er - hende må vi leve med lidt endnu, ministre kommer og går. Men at man i DRs eget regi, når man bliver bedt om at spare, tænker på nedskæringer i public service-forpligtelser frem for at skære i den overflod af tant og fjas, DR også leverer, det er mig altså fortsat en gåde.

Jeg har hørt, at Danmarks Radios bestyrelsesformand, i forbindelse med det stigende politiske pres, der var for at redde UnderholdningsOrkesteret, skulle havde udtalt, at det gjaldt om at have ”is i maven”.

Jeg mener, det er tegn på total forkert dømmekraft, nu vil man nok snart sande, at den ”is i maven” vil give DR en frostskade, som de kommer til at betale for.

Færre penge og kanaler
Jeg håber, at næste medieforlig kommer til at indeholde flere og mere tydelige public service-forpligtelser, men også færre penge (uanset hvilken betalingsmodel, vi vælger fremover) og som en naturlig konsekvens deraf, færre tv-kanaler.

I dag har DR seks tv-kanaler, fremover bør DR kun have maksimum fire ”flow”-kanaler. Jeg vil ikke nedlægge nogle kanaler direkte, men lade DR dele sendetiderne ud. Så at man stadig kan finde egenproducerede DR3-programmer, når for eksempel Børnekanalerne ”er gået i seng”.

Mange kommercielle medier har jo netop brokket sig over, at netop DR3 på visse tidspunkter i løbet af dagen ligner dem for meget. Det skyldes blandt andet, at de sender mange indkøbte film og tv-serier, det vil der med denne fremtidige model sættes en stopper for. Det handler altså ikke om at skære i egenproduceret indhold.

Jeg mener stadig, at DR3 skal have sin egen kanal på nettet, men tror bestemt, der også er plads til for eksempel Thomas Skov og Monte Carlo-programmer, også som ”flow” i årene fra 2019, de drenge er slet ikke klar til TV2 Charlie endnu.

Hvad angår radio, så har vi jo netop besluttet, at FM-signalet ikke skal lukkes i 2019 og derfor ikke i næste valgperiode. Jeg er glad for, at forbrugere selv kan bestemme, på hvilken måde/platform de kan høre radio. Jeg er ikke imod DAB, den ledige kapacitet, der er der i dag, skal hurtigst muligt udnyttes, hvis der er nogen, der ønsker det. Men DR bør stoppe tvangsflytningen af populære programmer fra FM til DAB.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Marinus

Fhv. MF (DF), fhv. 1. viceborgmester, Jammerbugt Kommune
ubefaren skibsassistent (Svendborg Søfartsskole. 1996), sygehusportør (Aalborg Sygehus)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024