Landbruget har slugt de forhadte klimaafgifter. Nu har Støjberg fundet nye slagmarker

Mens Folketingets partier søger politisk enighed om landbrugets store trepartsaftale, der skal gøre den af Inger Støjberg så forhadte CO2-afgift på landbruget til virkelighed, blæser hun og Danmarksdemokraterne forud for næste års kommunalvalg til kamp mod solcelleparker. 

Inger Støjberg lancerede lørdag et nyt kommunalt valgløfte, om at Danmarksdemokraterne ikke vil acceptere solcelleparker, hvor der er lokal modstand. 
Inger Støjberg lancerede lørdag et nyt kommunalt valgløfte, om at Danmarksdemokraterne ikke vil acceptere solcelleparker, hvor der er lokal modstand. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenSøren Dahl

De unge danmarksdemokrater sad klar ved langbordene i Herning Kongrescenter.

Så da Inger Støjberg endelig kom til det punkt i landsmødetalen, som de havde ventet på, sprang de som trolde af æsker op fra stolesæderne.

"Vi siger nej til jernmarker, men ja til kornmarker," sagde Inger Støjberg og udløste dermed en begejstret energiudladning fra sine yngste partimedlemmer.

De rejste sig og hævede euforisk de til anledningen fabrikerede papskilte med de simple budskaber "Nej til jernmarker" og "Ja til kornmarker" højt over hovederne. 

Dermed stod det klart, at Inger Støjbergs appel til vælgerne i de danske landdistrikter ikke blot er forankret i en indædt modstand mod en CO2-afgift på landbruget, som hun ellers har tordnet imod, siden hun stiftede sit nyt parti. 

Tværtimod spiller hun og Danmarksdemokraterne på flere strenge.

En kommende kilometerafgift på lastbilkørsel og en stigning i dieselafgiften er også med i paletten af politiske tiltag fra regeringen, der i Danmarksdemokraternes perspektiv er med til at gøre livet på landet sværere.

Nu har Danmarksdemokraterne også indstillet sigtekornet på regeringens energipolitik. 

Danmarksdemokraterne havde udleveret papskilte med Inger Støjbergs nye budskab om
Danmarksdemokraterne havde udleveret papskilte med Inger Støjbergs nye budskab om "Nej til jernmarker" og "Ja til kornmarker" ved langbordene i den centrale del af landsmødesalen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et nyt løfte til vælgerne

Konkret har Inger Støjberg udset sig planerne om etablering af mere vedvarende energi på land som platform for sin kritik af regeringen som landdistriktsfjendtlig. 

Det stod allerede klart fra morgenstunden lørdag, hvor Jyllands-Posten bragte et stort interview med Inger Støjberg om hendes syn på et bredt politisk flertals planer om at etablere 26 nye energiparker.

Heraf skal 24 ligge i Jylland, og det er skævt, lyder det fra Inger Støjberg.

"Vi kan simpelthen ikke være bekendt at plastre landet til med jernmarker til at producere strøm, som vi slet ikke har brug for," sagde hun i sin tale lørdag.

Samtidig gav hun et nyt løfte til vælgerne forud for næste års kommunalvalg.

"Når vi går til kommunalvalg næste år, så er det vores klare løfte til vælgerne, at vi ikke kommer til at medvirke til at trække solcelleparker ned over hovedet på lokalområder, der ønsker at være fri," sagde Inger Støjberg.

Læs også

Da hun efter talen mødte pressen, forsøgte flere journalister at blive klogere på, hvordan det løfte konkret skal forstås.

"Hvis man er en flok naboer, der bliver enige om at sætte solceller op, skal det også være muligt. Vi mener bare ikke, at vi skal have de her meget store solcelleparker, der bliver trukket ned over hovedet på folk, så de reelt set ikke kan blive boende i deres huse med mening," sagde Inger Støjberg.

Der vil vel altid være en form for lokal modstand imod solcelleparkerne. Hvordan skal det her løfte reelt udfolde sig i praksis? 

"Det er ikke sikkert, at der er det (modstand, red.)," bemærkede Støjberg.

"Hvis der ikke er det, så skal man selvfølgelig have mulighed for at sætte solceller op. Men det er fuldstændig rigtigt, at mange steder er der modstand, og jeg kan godt forstå det, når man tager så store landområder og plastrer til som jernmarker. Derfor synes jeg, at de hører til på tagene og i byerne," sagde Inger Støjberg.

Lokalpolitiker stemte for

Inger Støjbergs løfte om, at Danmarksdemokraterne ikke vil støtte energiparker, hvis der er lokal modstand imod dem, er imidlertid allerede udfordret.

Jeg ved, at der har været snak om det. Men jeg synes ikke, at den lokale modstand har været stor

Kim Buurskov (DD)
Byrådsmedlem, Odsherred Kommune

I Odsherred Kommune har byrådsmedlemmet Kim Buurskov således været med til at vedtage kommunens ene planlagte solcellepark. 

"Jeg går ind for, at hver kommune producerer den strøm, som den skal bruge. Men det skal ikke være sådan, at yderkommunerne producerer alt til byerne. Jeg har også meddelt, at jeg ikke kommer til at støtte flere aktiviteter i den forbindelse," siger han til Altinget.

Selvom han har hørt om lokal modstand imod projektet, vil han ikke garantere, at han vil trække støtten til det.

"Der vil altid være modstand. Jeg ved, at der har været snak om det. Men jeg synes ikke, at den lokale modstand har været stor. Det handler nok også om, at den ikke ligger tæt på byer for eksempel," siger han. 

Bryder du ikke med din formands nye løfte, når du ikke er villig til at trække støtten til solcelleparken, som du siger, at der er lokal modstand imod?

"Jeg vil se, hvordan det udvikler sig. Hvis modstanden fra lokalområdet bliver stor, så vil jeg tage det op igen. Det skal ikke være for enhver pris," siger Kim Buurskov. 

Landsbyen Hjolderup ved Aabenraa er omringet af solceller. 
Landsbyen Hjolderup ved Aabenraa er omringet af solceller.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grillpølser, så langt øjet rakte

Siden Inger Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne i 2022, har kampen imod en CO2-afgift på landbruget været en helt central del af partiets dna.

Fra talerstolen høstede Støjberg også betydelige klapsalver, da talen faldt på de to såkaldte rallies, som Danmarksdemokraterne i foråret var vært for ved Randers og i Svinninge på Vestsjælland.  

Ved partiets rallies var der med Inger Støjbergs ord en "en kombination af gode ting, som man sjældent oplever i København":

En rodeotyr, muligheden for at vinde en airfryer og "grillpølser så langt øjet rakte".

Vigtigst af alt var der en indædt protest imod andre de magthavende partier i Folketingets planer om at tvinge landbruget til at betale for sin udledning af drivhusgasser på lige fod med andre dele af samfundet.

Men siden forårets CO2-rallies hos Danmarksdemokraterne har Landbrug & Fødevarer indgået den såkaldte trepartsaftale.

Her er landbrugets hovedorganisationen blevet enig med Danmarks Naturfredningsforening og en stribe andre aktører om en lang række initiativer, der skal nedbringe landbrugets klima- og miljøpåvirkning. 

Læs også

Det håndslag forsøger Folketingets partier aktuelt at lande politisk aftale om, der i sidste ende skal gøre trepartsaftalen til lovgivning.

Selvom det har vist sig sværere end ventet, har regeringen på ingen måde opgivet håbet om en bred aftale, der vil stadfæste CO2-afgiften på landbruget. 

Det har imidlertid ikke fået Inger Støjberg til at aflyse kampen imod den udskældte afgift. 

"Nu kan jeg jo høre, at trepartsforhandlingerne volder nogen problemer. Jeg synes, at regeringen og især Venstre skulle besinde sig, komme til fornuft og sige, at det var et fejlskud med den CO2-afgift," mener Danmarksdemokraternes formand. 

"Så vi bliver ved med at kæmpe vores kamp imod CO2-afgiften." 

Kommer der flere rallies?

"Det tror jeg ikke, at vi har penge til. Men hvis du vil spytte lidt i kassen, så vil vi tage imod med glæde. Skiltene er i hvert fald trykt." 

Danske køer er sejere, fordi de udleder mindre CO2, lød budskabet på Danmarksdemokraternes landsmøde. 
Danske køer er sejere, fordi de udleder mindre CO2, lød budskabet på Danmarksdemokraternes landsmøde.  Foto: Daniel Bue Lauritzen/Altinget

En tragedie i flere akter

Gangene i Herning Kongrescenter er i dagens anledning fyldt med meterhøje ko-papfigurer og bannere med køer, som Danmarksdemokraterne har iført solbriller og guldkæder, fordi "danske køer er lidt sejere end andre køer, for de laver mindre CO2".

Her møder Altinget den erfarne politiker, men nye danmarksdemokrat Mads Fuglede. 

Han forlod i foråret sit gamle parti Venstre i protest imod partiets omfavnelse af CO2-afgiften på landbruget.

Siden har han under Inger Støjbergs faner arbejdet imod både CO2-afgiften og planerne om solcelleparker på landet. 

Som valgt i Ringkjøbing-Skjern Kommune kæmper han en særligt indædt kamp mod solcelleprojektet Megaton, som landets geografisk største kommune er ved at opføre sammen med energifirmaet GreenGo Energy.

Det er en ulykkelig og en farlig vej at gå, hvis vi vil bevare nogen form for balance i Danmark

Mads Fuglede (DD)
Folketingsmedlem

Han mener, at projektet er billedet på den "tragedie i flere akter", som instrueret af regeringens hånd udspiller sig i store dele af de danske landdistrikter. 

"Første akt bestod i at lave en grøn trepartsaftale, der er med til at gøre rigtig mange landmænds jord urentabel," siger Mads Fuglede. 

"Nu står vi på tærsklen til andet akt, hvor landmændene ikke har andet valg end at sælge deres jord til solcellefirmaerne, fordi det er her, milliarderne skvulper rundt. Og fordi deres bank og deres familier siger, at det er den eneste måde, de kan forlade et dybt presset erhverv på, uden at gå bankerot," forklarer han. 

Mads Fuglede siger, at han fuldt ud forstår de landmænd, der "smider håndklædet i ringen" og sælger deres jord, og derved muliggør, at regeringens solcelleplaner kan blive til virkelighed.

"Men det er en ulykkelig og en farlig vej at gå, hvis vi vil bevare nogen form for balance i Danmark. I Ringkjøbing-Skjern kæmper vi for at bevare den lokale skole og købmand i byer som Sønder Virum, Grønbjerg og Ølstrup, der alle er dybt pressede," siger Mads Fuglede. 

"I andre kommuner hedder landsbyerne noget andet, men situationen er den samme: Hvis regeringen får sin vilje, bliver de her landsbyer med al sandsynlighed til spøgelsesbyer," tilføjer han. 

Kommer jeres melding om en kamp mod solcelleparkerne også i en erkendelse af, at kampen mod en CO2-afgift er tabt? 

"Nej, de er jo helt vævet sammen i hinanden. Den grønne trepart er jo på grund af ret sjusket journalistik blevet fremlagt som en aftale, der kommer til at give en masse træer i Danmark," siger Mads Fuglede.

"Det gør den højst sandsynligt ikke. Men vi får nok masser af solceller, som vi slet ikke har brug for, men regeringen har forelsket sig i, fordi ingen politikere kan modstå et godt erhvervseventyr, når de ser det."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partiformand (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Mads Fuglede

MF (DD)
cand.mag. i historie og filosofi (Aarhus Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024