Lang vej til aftale om DR

Og der skal fortsat sluges både røde og blå kameler ved forhandlingsbordet, hvis DR og de andre public service-medier skal gøre sig håb om en rammeaftale, der rækker længere end til næste folketingsvalg.

Det står klart, efter regeringens forhandlingsoplæg til medieaftalen er blevet lækket til pressen.

Oplægget, der er blevet udarbejdet efter det indledende sættemøde mellem kulturministeren og medieordførerne, viser nemlig, at regeringen og de borgerlige fortsat står langt fra hinanden, når det kommer til public service-mediernes fremtid.

Men oplægget afslører også, at der både i rød blok og internt i regeringen er uenighed om hvilken linje, DR skal følge i fremtiden.

Der skal fortsat sluges både røde og blå kameler ved forhandlingsbordet, hvis DR og de andre public service-medier skal gøre sig nogle forhåbninger om en rammeaftale, der rækker længere end til næste folketingsvalg.

Altinget | Kultur

Imødekommelse på papiret
Oplægget er et sammenkog af partiernes ønsker til medieaftalen, og det skal bruges som et realistisk afsæt for de kommende indholdsforhandlinger. Og på papiret har kulturministeren forsøgt at tage hensyn til både de borgerlige partier og det røde, parlamentariske grundlag på flere forskellige punkter.

Hvor Marianne Jelved tidligere på foråret meldte ud, at DR ikke fylder for meget i mediebilledet, og at public service i princippet kunne være alt, bliver der nu lagt op til, at der kan fastsættes nogle enkelte, nye rammer for DR's virke.

DR skal eksempelvis ikke have lov til at stille udenlandske film til rådighed on-demand, som de borgerlige og Enhedslisten længe har argumenteret for.

Derudover skal DR3's programprofil styrkes, så der kommer mere dansk indhold og flere journalistiske og debatskabende programmer for unge. Det sker efter hård kritik fra både de borgerlige og SF, som mener, at det danske indhold bliver underprioriteret på DR's omstridte ungekanal.

Ingen alternative licenssystemer i sigte
Til gengæld har kulturministeren ingen planer om at kigge på alternative licenssystemer, som et flertal af partierne på Christiansborg - heriblandt Socialdemokraterne - ellers ønsker.

Spørgsmålet om en ungerabat, som Socialdemokraterne lancerede i begyndelsen af året, og som SF bakker op om, glimrer også ved sit fravær.

I oplægget er der heller ikke blevet lagt op til at imødekomme Dansk Folkepartis ønske om at indskrive flere håndfaste krav til DR's virke i public service-kontrakten. Og der er heller ingen planer om at begrænse DR's udfoldelser på nettet eller forhøje public service-puljen, som de borgerlige har på ønskelisten.

Regeringen lægger samtidig op til, at DR og TV 2-regionerne skal effektivisere sig til større millionbesparelser i løbet af de næste par år. At regionerne kan se frem til økonomisk slankekur, bliver dog mødt med stærk skepsis fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti. De mener nemlig, at lokaldækningen rundt om i landet skal styrkes, hvilket Socialdemokraterne også har talt varmt for.

Forhandlingerne er ikke gået i gang
Regeringens mål er fortsat at lande et bredt forlig, så DR, TV 2-regionerne og de andre public service-medier kan være sikre på politisk ro, selvom de borgerlige skulle vinde magten ved næste folketingsvalg.

Det har de borgerlige partier i og for sig intet imod. De kræver bare, at de kan få sat flere fingeraftryk, hvis de skal sætte deres underskrift på den endelige medieaftale. Ikke mindst i forhold til DR3, som er blevet symbolet på deres kritik af DR.

På Christiansborg er meldingen dog, at forhandlingerne knapt nok er gået i gang, og at der kan nå at ske meget, når forhandlingerne bliver genoptaget i næste uge.

Men det kommende folketingsvalg er begyndt at spøge i bevidstheden på Christiansborgpolitikerne, og den politiske tommelfingerregel siger, at jo tættere man kommer på et valg, des sværere bliver det at indgå brede forlig. Og spørgsmålet om public service og især DR har da også vist sig at være et værdipolitisk emne, som de forskellige fløje kan profilere sig på over for vælgerne.

Marianne Jelved er dog ingen novice, når det kommer til politiske forhandlinger, og hun er kendt som en pragmatisk tovholder, der godt ved, hvor langt hun kan presse partierne ved forhandlingsbordet. Det så man senest tirsdag aften, hvor hun fik alle Folketingets partier til at gå med til en aftale om fordelingen af idrætsmidlerne.

Om forhandlingsevnerne også rækker, når det handler om public service-midlerne, må de næste par måneder vise.