Politisk redaktør om stort uddannelsesudspil: Opgøret med de lærdes tyranni er fuldbyrdet
Tirsdag præsenterede regeringen sine længe ventede udspil til en større uddannelsesreform. Det er især interessant at se, hvad ét oppositionsparti gør herfra, siger Altingets politiske redaktør.
Martin Mauricio
ForsideredaktørNår SVM-regeringen en dag træder af, kan hele uddannelsesområdet, som vi kender det, være totalt forandret.
Det mener Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, efter at regeringen tirsdag har afsløret to udspil, der skal reformere landets ungdomsuddannelser og professionsuddannelser.
"Regeringens planer fortæller om en udstrakt vilje til at træde ind i rollen som samfundsingeniør," siger han.
Ifølge ham samler regeringen alt det, den har gjort og vil gøre på uddannelsesområdet i dagens udspil.
"Meget er man allerede i mål med, og hvis man når i mål med resten, vil uddannelsesdanmark være totalt forandret, når den her valgperiode udløber."
Det er et sats fra regeringens side, når den sådan vil ændre vores syn på uddannelse
Esben Schjørring
Politisk redaktør, Altinget
Regeringen præsenterede to udspil på et pressemødet, der blev afholdt på professionsskolen Absalon i Roskilde. Det ene udspil skal reformere landets ungdomsuddannelser, mens det andet skal reformere professionsuddannelserne.
En del af regeringens planer er blandt andet at nedlægge htx, hf og folkeskolernes 10. klasse. I stedet vil den oprette en ny erhvervsrettet gymnasial uddannelse, der skal være mere praktisk og erhvervsrettet end de gymnasier, der udbydes i dag.
"For Socialdemokratiet er der tale om en dybdegående værdikamp. Målet er at ændre, hvad vi opfatter som prestigefuldt. Det er fuldbyrdelsen af opgøret med de lærdes tyranni, som Kaare Dybvad Bek kalder det. Det er åbenbart også blevet Venstres og Moderaternes projekt," siger Esben Schjørring.
Regeringen laver et sats
Som et led i den plan agter regeringen også at hæve adgangskravet til det almene gymnasium fra et karaktersnit på 5 til 6.
Flere undersøgelser har vist, at det særligt vil ramme drenge samt børn med ufaglærte forældre og børn med anden-etnisk baggrund.
"For mange unge og deres familier er det en social milepæl at komme på det, vi normalt kalder "gymnasiet". Det bliver sværere nu," siger Esben Schjørring.
Ifølge ham er det også her, at "det største sammenstød" vil være med Radikale og gymnasieskolernes organisationer. Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, beskyldte efter pressemødet regeringen for at dele de unge op i "A- og B-hold".
"Her er det så, at Mattias Tesfaye (børne- og undervisningsminister, red.) vil sige, at regeringen med det nye epx-gymnasium giver alle mulighed for at på A-holdet," siger Esben Schjørring.
"Men det er et sats fra regeringens side, når den sådan vil ændre vores syn på uddannelse," tilføjer han.
Egelund får det sværest
Nu venter forhandlingerne med de andre partier. Og der bliver tale om flere forskellige forhandlingsspor.
Christina Egelund (M) skal som uddannelses- og forskningsminister forhandle den del, der handler om professionsuddannelserne, mens børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal lede forhandlingerne om ungdomsuddannelserne.
Kan S og R overhovedet sidde i regering sammen efterhånden? Noget af svaret på det spørgsmål får vi nu
Esben Schjørring
Politisk redaktør, Altinget
Men hvem af de to ministre får det sværest i forhandlingslokalet?
"Uha, Egelund er allerede under kraftig beskydning for universitetsreformen, og reformen af professionsuddannelserne og erhvervsakademierne har mange interessenter. Mit gæt er, at hun får det sværest af hende og Tesfaye. Men om hun får det svært er en anden snak," siger Esben Schjørring.
Ifølge Altingets politiske redaktør har et nyt flertal manifesteret sig i dansk uddannelsespolitik.
"Det består af SVM-partierne, Liberal Alliance og Konservative. De har alle været med i både universitetsreformen og folkeskolereformen, og jeg forventer også, at de går med i de nye reformer. Mon ikke også SF tilslutter sig," siger han.
Ifølge Esben Schjørring er det interessante, hvad Radikale gør. For sammen med Socialdemokratiet har partiet "været motoren" i udviklingen af dansk uddannelsespolitik i mere end 100 år.
"Martin Lidegaard søger åbenlyst konfrontationen med især Socialdemokratiet her. Det er både historisk interessant, og interessant i forhold til regeringsdannelse på en anden side af næste folketingsvalg. For kan S og R overhovedet sidde i regering sammen efterhånden? Noget af svaret på det spørgsmål får vi nu," afslutter han.