Debat

Dansk Offshore: Vi skal sætte havnene i centrum med havnestrategien, ligesom Tyskland har gjort

Efter Havnepartnerskabets anbefalinger peger offshoreindustrien på, at ambitionerne for de største danske havne skal hæves. Særligt én jysk havn skal understøttes, og så bør vi lade os inspirere af tyskerne, skriver Martin Peter Næsby og Christina Sjøberg Heineke Petersen.

Vi kan bruge Cuxhaven (havn i Tyskland, red.) som eksempel: En ny tysk havnestrategi sætter havnene i centrum for transport, infrastruktur og energitransition.
Lad os have samme ambitioner for de store danske havne, skriver Dansk Offshore.
Vi kan bruge Cuxhaven (havn i Tyskland, red.) som eksempel: En ny tysk havnestrategi sætter havnene i centrum for transport, infrastruktur og energitransition. Lad os have samme ambitioner for de store danske havne, skriver Dansk Offshore.Foto: Sina Schuldt/AP/Ritzau Scanpix
Martin Peter Næsby
Christina Sjøberg Heineke Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Offshore, der er brancheforening for olie, gas og CCS, er medlem af Havnepartnerskabet og har også leveret en række input og ønsker, hvoraf nogle er blevet en del af den endelige rapport.

Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med.

Vi har blandt andet peget på, at de centrale danske havne skal være med til at løfte opgaven med at gøre Danmark til europæisk knudepunkt for CO2-lagring både på land og i Nordsøen, og vi har også peget på, hvad vi mener, der skal til.

Esbjerg Havn skal på alle måder støttes.

Martin Peter Næsby og Christina Petersen
Hhv. adm. direktør, Dansk Offshore og repræsentant i Havnepartnerskabet, Dansk Offshore

Først og fremmest har vi i Dansk Offshore understreget, at Danmark skal være med til at sikre den europæiske forsyningssikkerhed.

Det forudsætter, at der opnås de bedst mulige rammevilkår for havnenes understøttelse af den fortsatte olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Det gælder i udpræget grad Esbjerg Havn, der er helt central for udvindingen. 

Esbjerg Havn skal på alle måder støttes i at kunne nedbringe CO2-udledningen.

For eksempel gennem elektrificering af havnen, at stille de nødvendige arealer til rådighed og at give de olie- og gasrelaterede virksomheder adgang til den nødvendige kapital og arbejdskraft.

Skal ses efter i sømmene 

Temadebat

Giver Havnepartnerskabets anbefalinger plads til den grønne omstilling?

30. september præsenterer Havnepartnerskabet sine anbefalinger til, hvordan man gør erhvervshavnene økonomisk bæredygtige og udvikler dem ved hjælp af kommercielle investeringer som led i den grønne omstilling.

Dem sætter Altinget fokus fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører bag anbefalingerne til at give deres bud på, hvordan der både bliver plads til erhvervet og de grønne investeringer.

 

Om Altingets temadebatter

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Har du lyst til at bidrage til debatten? Så er du velkommen til at skrive til Ella Hjalmsrud Jørgensen.

Havnenes rolle og den grønne omstilling hænger uløseligt sammen.

De danske havne er allerede nu meget vigtige transitpunkter, og efterhånden som nye teknologier udvikles, vil der blive stillet yderligere krav til havnenes kapacitet og formåen.

Med kravene følger dog også et stort vækstpotentiale i kraft af udbygningen af de grønne teknologier – det gælder især fangst, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS).

Her kigger vi ikke kun frem mod 2030, men også længere frem mod 2050. Allerede inden for ganske få år har flere aktører for eksempel brug for såvel CO2-terminaler som mellemlagringsplads til opbevaring af CO2 i de danske havne.

Både fordi Danmark kommer til at importere CO2 fra hele Europa, og fordi CO2 skal sejles videre ud til danske CO2-lagre.

Men hvad kræver en succesfuld gennemførelse af den grønne omstilling så politisk og operationelt?

I først omgange stærke rammer for investeringer:

Læs også

For at sikre nødvendige investeringer i danske havneanlæg i forhold til kajkanters bæreevne, kajlængde og dybere sejlrender samt den bagvedliggende infrastruktur, er der brug for stærkere investeringssignaler i form af en forudsigelig planlægning i udbygningen af grønne teknologier.  

Dernæst skal den danske havnestrategi ses efter i sømmene, så de danske havne kan konkurrere med for eksempel de bedste af de tyske havne.

Her kan vi bruge Cuxhaven som eksempel: En ny tysk havnestrategi sætter havnene i centrum for transport, infrastruktur og energitransition.

Lad os have samme ambitioner for de store danske havne.

Langsom sagsbehandling

Så er der spørgsmålet om pladsen.

Byudvikling presser havnearealerne, og der skal prioriteres nationalt for at sikre plads til fremtidig udvikling af havneerhvervene.

For etableringen af Danmark som europæiske knudepunkt for CO2-lagring betyder det, at der skal skabes overblik over de nødvendige arealer for at føre CO2-rør til relevante havne, og at der skabes plads til de nødvendige mellemlagringsfaciliteter og ind- og udskibningsfaciliteter.

Det er et stærkt ønske og en kraftig anbefaling fra vores side, at regeringen skaber klare regulatoriske rammer for håndtering af CO2.

Martin Næsby og Christina Petersen
Hhv. adm. direktør, Dansk Offshore og repræsentant i Havnepartnerskabet, Dansk Offshore

Kort sagt skal der etableres en plan for national CO2-transportinfrastruktur inklusiv relevante havne med de nævnte faciliteter.

At nye sektorer og teknologier udvikler sig hurtigt, betyder også, at sagsbehandlingstider er blevet centrale.

Hastigheden på godkendelser og tilladelser er et vigtigt konkurrencevilkår, og sagsbehandlingen tager ganske enkelt for lang tid i dag.

Der er behov for, at godkendelser sker smidigere og hurtigere, for eksempel gennem regelforenkling, konkrete servicemål for sagsbehandlingstiden og prioritering af tilstrækkelige ressourcer hos myndighederne.

Og nu vi er ved det regulatoriske: Det er et stærkt ønske og en kraftig anbefaling fra vores side, at regeringen skaber klare regulatoriske rammer for håndtering af CO2.

Jo tydeligere rammerne er, desto sikrere og mere effektivt kan vi føre vores fælles ambitioner ud i livet.

Potentiel flaskehals

Endelig er der spørgsmålet om arbejdskraft og kompetencer.

Mangel på arbejdskraft kan potentielt blive en flaskehals i havnenes udvikling og dermed for udviklingen og implementeringen af nye grønne teknologier.

Derfor skal uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering prioriteres højt for at sikre, at Danmark kan konkurrere med andre lande.

Læs også

Offshoreindustrien tæller mange medarbejdere, hvis kompetencer direkte eller suppleret med kort efteruddannelse kan overføres til nye sektorer, men det er branchens ansvar at sikre smidig levering af arbejdskraft i tæt samarbejde med blandt andet havneindustrien.

Kun med tilstrækkelige investeringer, en klar strategi for arealer og faciliteter, stærke regulatoriske rammer og et tæt samarbejde på tværs af industrier kan vi hjælpe hinanden med at sikre både vækst og den grønne omstilling. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Peter Næsby

Adm. direktør, Dansk Offshore
cand.jur. (Københavns Uni. 1988)

Christina Sjøberg Heineke Petersen

Chef for country services, TotalEnergies
cand.polit. (Københavns Uni. 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024