Anbefalinger fra havnepartnerskab og vækstteam kan ende i syltekrukken

En anden anbefaling, som jeg selv har bemærket, er den om, at regeringen bør definere "nationale interesser i erhvervshavne som havne med faciliteter, der er kritiske for Danmarks udvikling og sikkerhed, eller havne som har en geografisk placering, der er essentiel for forsyningssikkerhed og for færgeruter, der binder landet sammen."

Endelig er der anbefalingen om at få opdateret havneloven og få gjort den fremtidsklar, hvilket i mine øjne handler om level playing field på mange områder.

At havnene skal indgå i en samlet dansk industripolitik med fokus på udbygning af grønne teknologier, er noget, der vil komme hele Det Blå Danmark til gode. Det vil understøtte ønsket om en grønnere skibstransport, som er hovedfokus for Danske Rederier, og samtidig understøtte den danske maritime industri under Danske Maritime.

Uagtet, at det ikke indgår i regeringens lovprogram for folketingssamlingen, vil jeg håbe, at Det Blå Danmark vil presse på over for erhvervsminister Morten Bødskov for at få den nævnte industripolitik og for at få den diskuteret i folketingssalen.

Hvis jeg sad i regeringen ville jeg sige, at havnepartnerskabets anbefalinger skal ses i sammenhæng med vækstteamets, så derfor kan der ikke lovgives om det ene, hvis vi ikke kender det andet.

Gitte Lillelund Bech

Hvad angår spørgsmålet om at få defineret de nationale interesser i erhvervshavnene, har jeg min tvivl. Jeg har både i min tid som folketingspolitiker (og transportordfører) og som direktør i Danske Havne bragt dette på banen, og straks er reaktionen, at det skal Christiansborg ikke blande sig i – både fra kolleger i Folketinget og ikke mindst fra KL.

Med flere partier i Folketinget i dag, der har slået sig op på at passe på udkantsdanmark eller sikre et Danmark i balance, tvivler jeg virkelig på, om regeringen vil være stærk nok til at udpege en række havne af national interesse.

For ikke alle 100 erhvervshavne i Danmark kan have den status, og der vil helt sikkert være havne i dele af Danmark, der ikke kvalificerer til det.

Endelig er der anbefalingen om opdatering af havneloven, der bør tage fat på både spørgsmålet om adgang til finansiering med en kommunal garanti i ryggen, og spørgsmålet om at gøre det lovligt for havnene at deltage i den grønne omstilling.

I dag kan kommunale havne (naturligt nok) og kommunale selvstyrehavne få kommunal garanti, når de skal finansiere infrastruktur, hvilket ikke er muligt for kommunale aktieselskabshavne. Oprindeligt var forklaringen, at A/S-havne var aktieselskaber, så det ville være i strid med EU’s statsstøtteregler, hvis de kunne få en kommunal garanti med sig på lånemarkedet.

Heldigvis er den myte afkræftet – det beskriver havnepartnerskabet også – så det er havneloven, der er skurken i, at der er manglende level playing field på dette område. Ligeledes gælder det havnenes involvering i produktion af grøn energi og grønt brændstof, idet havneloven alene giver mulighed for havnene for at involvere sig i bølgeenergi og vindenergi. Det bør der også ryddes op i, og det er heldigvis også en af havnepartnerskabets detaljerede anbefalinger.

Skift syltekrukken ud med en godtepose og sæt de rigtige rammevilkår, så Det Blå Danmark kan hamle op med konkurrencen fra vores nabolande. 

Gitte Lillelund Bech

Desværre indeholder lovprogrammet ikke en ændring af havneloven, så også her kræver det et vist pres fra alle interessenter, hvis transportminister Thomas Danielsen skal gøre noget ved det det kommende år.

Desværre viser al erfaring fra tidligere, at en åbning af havneloven kan være som at åbne Pandoras æske, så gentagne transportministre er blevet frarådet dette. Mon ikke det samme sker for Danielsen?

I løbet af folketingsåret skal vækstteamet for Det Blå Danmark levere sine anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark kan fastholde og udbygge sin nuværende styrkeposition som leverandør af grønne løsninger til den globale skibsfart og samtidig bidrage til at realisere målet om klimaneutralitet i den globale skibsfart.

Naturligt nok kan erhvervsministeren ikke inkludere eventuelle ændringer af diverse love i lovkataloget på baggrund af anbefalinger, der endnu ikke er leveret til ham, og sandsynligvis bliver det først på den anden side af nytår, at han og vi får anbefalingerne at se.

Lovprogrammet med de manglende signaler om lovændringer kombineret med forsinkelsen i anbefalinger fra vækstteamet siger mig, at der desværre ikke kommer til at ske noget den kommende folketingssamling. Jeg ville – hvis jeg sad i regeringen – vælge at sige, at havnepartnerskabets anbefalinger skal ses i sammenhæng med vækstteamets anbefalinger, så derfor kan der ikke lovgives om det ene, hvis vi ikke kender det andet.

Min største frygt er derfor, at alle anbefalingerne ender som på maleriet i Folketingets Vandrehal: i en syltekrukke. Men opfordringen skal dog være: skift syltekrukken ud med en godtepose og sæt de rigtige rammevilkår, så Det Blå Danmark kan hamle op med konkurrencen fra vores nabolande. Noget må der kunne gøres i den kommende folketingssamling.