Klaus Bondam svarer på kritik: Krydstogtturismen er i gang med en grøn omstilling

Det lyder som om, det er mere end 600 krydstogtskibe, der sejler rundt. Fakta er, at der er tale om 621 anløb i grønlandske havne, som er foretaget af en mindre del af de cirka 350 krydstogtskibe, som den globale krydstogtflåde består af.

Krydstogtturismen har et klimaaftryk

I Altinget retter Hans Otto Kristensen en eftertrykkelig kritik af både det frie marked og krydstogtturismen. Han skriver:

Det er vigtigere end nogensinde før, at vi har styr på fakta om krydstogtskibenes udledninger.

Klaus Bondam
Direktør, CruiseCopenhagen

”Midt i jagten på at ændre vores ekstravagante ferieformer og livsstil er det meget svært fortsat at forsvare en krydstogtindustri, der har så svært ved at reducere udslippet af drivhusgasser, selvom man hårdnakket påstår, at man gør mange ting i den retning.”

Fakta er, at den globale krydstogtindustri med sine 350 skibe har gjort en hel del. Også siden 2018 til 2019, hvorfra de tal, som Hans Otto Kristensen ligger til grund for sin kritik, stammer fra.

Lad mig starte med at slå fast, at det er vigtigere end nogensinde før, at vi har styr på fakta om krydstogtskibenes udledninger og altid debatterer på et solidt grundlag.

Lad mig også slå fast, at vi i CruiseCopenhagen, som er et nationalt netværk, der repræsenterer de aktører i den danske turismebranche, som beskæftiger sig med krydstogtturismen, anerkender, at krydstogtturismen i dag har et klimaaftryk.

Vi er i gang med en udvikling

I udgangspunktet er der behov for ny transparent, faktuelt opdateret viden, der tegner et retvisende billede af krydstogtskibenes klima- og forureningsaftryk, men samtidig også giver et retvisende billede af den retning, som krydstogtindustrien bevæger sig i.

Generelt foretager krydstogtrederierne et kraftigt stigende antal investeringer i nye teknologier, der sigter mod at reducere skibenes miljøpåvirkning.

Klaus Bondam
Direktør, CruiseCopenhagen

I CruiseCopenhagen har vi sat gang i arbejdet med at opsamle denne viden, og vi vil forhåbentlig i løbet af seks til otte måneder kunne præsentere en opdateret udgave af notatet ’Fakta om krydstogtskibe og forurening’, som vi fik udarbejdet tilbage i 2019.

Det skal gerne være et notat, som er et brugbart instrument i den offentlige debat, som samtidig kan medvirke til at lægge et pres på især krydstogtsindustriens amerikanske aktører, der endnu ikke er helt så langt fremme i den grønne omstilling, som vi er i Danmark og Europa.

Men de er på vej!

Industrien investerer i teknologiske løsninger

Når vi taler landstrøm, er 46 procent af den globale krydstogtflåde i dag i stand til at modtage landstrøm.

Det er en stigning på 48 procent i forhold til i 2022. Aarhus har netop installeret landstrøm, og København er klar fra 2025. EU forventes at stille krav om, at havne med et vist antal anløb årligt skal kunne tilbyde landstrøm fra 2030.

Generelt foretager krydstogtrederierne et kraftigt stigende antal investeringer i nye teknologier, der sigter mod at reducere skibenes miljøpåvirkning.

Det handler om meget mere end CO2-udledninger. Det handler også om partikeludledninger, alternative brændstoffer, håndtering af spildevand og affald og meget mere.

Der sker store fremskridt i disse år med den yngste krydstogtflåde nogensinde og teknologier, der accelererer. Således er der i dag 15 krydstogtskibe, der sejler på flydende naturgas, LNG, og yderligere 13 i ordrebøgerne.

I dag er der fire krydstogtskibe, der sejler på genanvendeligt biobrændsel og yderligere syv krydstogtskibe, som skal sejle på metanol, er i ordrebøgerne.  Disse tal blot for at eksemplificere den udvikling, der er i fuld gang.

Vi bør have tiltro til teknologien

Jeg har fuld forståelse for utålmodigheden, når vi skal sikre den grønne omstilling. Men lad os lige sætte tingene og tiden i perspektiv.

I et moderne og innovativt land som Danmark, bør vi have tiltro til, at viden og teknologi er løsningen.

Klaus Bondam
Direktør, CruiseCopenhagen

Det er ikke længere siden end i 2015, at FN’s bæredygtighedsmål blev besluttet. I 2021 tog EU-skridtet med ’Fit-for-55’-målsætningen, og så sent som i sommer traf den internationale maritime organisation IMO målet om en CO2-neutral maritim flåde i 2050.

Heraf udgør de 350 krydstogtskibe i omegnen af en procent. Det er et mål, som krydstogtrederierne allerede havde sat sig for nogle år siden, og som de som sagt er i fuld gang med at finde løsninger på.

I sommer udtalte Josh Weinstein, direktør i verdens største krydstogtrederi, Carnival Corporation:

”Til dato har krydstogtindustrien ikke en idiotsikker løsning til at nå en nul CO2-udledninger, og jeg tror ikke, at der nogensinde kommer en ensartet løsning, som vi kan rulle ud til hvert skib i krydstogtflåden. Vi vil højst sandsynligt opnå dekarbonisering ved at bruge en lang række forskellige teknologier parallelt med hinanden.”

I et moderne og innovativt land som Danmark bør vi have tiltro til, at viden og teknologi er løsningen på en række af de udfordringer, vi står overfor. Også når det gælder krydstogtturismen.