Regeringen afsætter halv milliard kroner til forskning i klimateknologi til landbruget

Den grønne trepartsaftale mellem regeringen og blandt andre landbruget og naturfredningsforeningen er i fokus i regeringens udspil til, hvordan forskningsreserven på finansloven for næste år skal bruges.

Regeringen vil afsætte en halv milliard kroner til forskning i og udvikling af en række navngivne teknologier, som skal hjælpe landbruget med at reducere CO2-udledningen og dermed slippe billigere i den CO2-afgift, som rammer dansk landbrug i 2030.

Hvis vi kigger tilbage i historien, har vi jo foretaget store investeringer i nogle teknologier, hvor vi har sagt, at det her, det tror vi så meget på, at vi er nødt til at investere for at se, om det kan lade sig gøre. Vindenergi er det bedste eksempel

Jeppe Bruus (S)
Minister for grøn trepart

Derudover vil regeringen styrke forskningscenteret DCE på Aarhus Universitet, som laver målrettet forskning i blandt andet landbruget, og som også betjener myndigheder og andre med bestilte forskningsopgaver. DCE får 25,3 millioner kroner.

En halv milliard kroner til målrettet forskning i klimateknologi til landbruget er mange penge, understreger trepartsminister Jeppe Bruus (S).

”Vi er det første land i verden, der introducerer en klimaafgift. Den træder i kraft i 2030, og her sætter vi handling bag ordene i den grønne trepart, for her sætter vi penge af til at udvikle de teknologier, der gør, at en landmand i 2030 kan tage at investere i helt konkrete indsatser, der reducerer udledningerne, og så landmanden dermed også skal betale mindre af den afgift, der kommer,” siger Jeppe Bruus.

Ved siden af de målrettede penge vil regeringen afsætte yderligere en halv milliard kroner til fri forskning og kapacitetsudbygning på det grønne område.

Konkrete teknologier får penge

Udspillet fra regeringen indeholder en liste over de klimateknologier, som der nu skal forskes endnu mere i at udvikle og skalere op.

På listen er blandt andet pyrolyse, gyllekøling, fakkelafbrænding og udbringning af biokul på landbrugsjord.

”De penge, som vi målretter her, er til at sørge for, at man kan teste, målrette og skalere for eksempel teltoverdækning af gylleanlæg og pyrolyse. Det er fokuseret på klimaeffekter, som kan bruges i fødevare- og landbrugssektoren,” siger Jeppe Bruus.

Forleden lancerede regeringen en pulje til pyrolyse på 10 milliarder kroner, som også blev aftalt i den grønne trepart, og regeringen fremlagde samtidig en pyrolysestrategi.

Der vil være forskere, der siger det ene og det andet, og det har jeg dyb respekt for, og derfor indgår det også i det arbejde, som vi laver. Vi er lige så optagede som alle mulige andre af, at det så også er miljømæssigt forsvarligt, og at det kan levere det potentiale, som vi tror

Jeppe Bruus (S)
Minister for grøn trepart

I landbrugsaftalen fra 2021 om grøn omstilling af dansk landbrug var skønnet, at pyrolyse ville kunne reducere landbrugets CO2-udledning i 2030 med 2 millioner ton.

Det skøn er i den nye pyrolysestrategi barberet ned til 0,3 millioner ton CO2 i 2030, ligesom det også fremgår af den grønne trepartsaftale.

Samtidig fremgår det af pyrolysestrategien, at der er en række usikkerheder ved pyrolyse udover effekten på klimaet. Det gælder den miljø- og sundhedsmæssige konsekvens af at pløje restproduktet biokul ned i landbrugets marker, da biokul kan indeholde tungmetaller, og det gælder vurderingen af, hvor hurtigt teknologien vil kunne blive moden nok til markedsintroduktion.

Pyrolyse en produktionsproces, hvor biomasse via forbrænding uden ilt omdannes til biokul, der menes at kunne binde kulstof i op til flere hundrede år og dermed bruges til at lagre CO2.

Flere forskere har også stillet spørgsmål ved, hvor god en teknologi pyrolyse er, hvorfor kommer I nu med endnu flere penge?

”Det er nogle teknologier, hvor vi siger, at det her, det er så langt fremme, og vi tror på, at vi kan skalere det op, og at det kan løse nogle af de klimaudfordringer, som vi står over for. Og derfor vil der selvfølgelig være faglig debat, og der vil være forskere, der siger det ene og det andet, og det har jeg dyb respekt for, og derfor indgår det også i det arbejde, som vi laver. Vi er lige så optagede som alle mulige andre af, at det så også er miljømæssigt forsvarligt, og at det kan levere det potentiale, som vi tror,” siger Jeppe Bruus.

Han sammenligner med Danmarks tidlige investeringer i vindmøller.

”Hvis vi kigger tilbage i historien, har vi jo foretaget store investeringer i nogle teknologier, hvor vi har sagt, at det her, det tror vi så meget på, at vi er nødt til at investere for at se, om det kan lade sig gøre. Vindenergi er det bedste eksempel. Det at Danmark er verdensførende på vindenergi skyldes jo, at vi på et tidspunkt i fællesskab investerede massivt og understøttede en industri. Hvis vi vælger ikke at investere i at udvikle de teknologier, der skal til for at løse klimaproblemerne, er vi jo nødt til at vente på, at resten af verden gør det,” siger Jeppe Bruus.

Skal vi ikke tænke os rigtig godt om, inden vi begynder at pløje noget ned i jorden, der kan have negative konsekvenser for miljøet eller folks sundhed?

”Det er lige præcis det, vi skal. Vi skal ikke begynde at pløje noget ned i jorden, hvis der er en mistanke om, at det er en ny miljømæssig uforsvarlig vej. Det er derfor, at vi skal være sikre på, at inden vi giver tilladelse til det, at det så også er i orden. Og de forsøg er i gang. Den forskning er i gang, og det sætter vi mere strøm til her,” siger Jeppe Bruus.