Tænketanken Hav: Afgifter og forbud i naturbeskyttede områder skal minimere anlægsprojekters dumpning af skadelig slam

Klapning skader havets biodiversitet og økosystemer

Selvom der mangler forskning på området, så ved man, at klapning af havbund kan have skadelige effekter på havets natur og økosystemer.

Fra 2016 til 2018 blev der i gennemsnit klappet 3,3 millioner kubikmeter havbundsmateriale i Danmarks hav –svarende til volumen af mere end tre Empire State-bygninger.

Karen Panum Thisted
Programchef, Tænketanken Hav

Når man udgraver til for eksempel et nyt stort anlægsprojekt, fjerner man sediment og sten fra havbunden. Havbunden tjener som levested for mange marine organismer og ved at forstyrre de naturlige habitater, risikerer man at påvirke hele fødekæden.

Når den opgravede havbund dernæst klappes et andet sted, tildækker det ofte værdifulde dyre- og plantesamfund på havbunden og svækker deres livsbetingelser.

Fisk og andre havdyr, såvel som havplanter, er afhængige af en stabil og intakt havbund for at overleve. Klapning ødelægger levestederne, der hvor der klappes, hvilket kan have en dominoeffekt på andre dele af havetsøkosystem. Mange af havets arter er allerede truet, og yderligere skade på deres levesteder kan forværre situationen og medføre uoprettelige tab af biodiversitet.

Desuden er meget havnebund forurenet med næringsstoffer, skibsmaling og tungmetaller som bly, kviksølv og kobber, såvel som olie- og hormonforstyrrende stoffer. Ved opgravning og klapning spredes det til andre dele af havmiljøet, som for eksempel kan påvirke bunddyrene og deres evne til reproduktion. (*)

Undgå klapning og indtænk bæredygtige alternativer

Det er uomtvisteligt, at udviklingen af vores samfund kræver infrastrukturprojekter, vedligeholdelse af sejlrender, udvidelse af havne og udvikling af nye offshore-projekter.

Man bør indføre strengere regulering – for eksempel ved at forbyde klapning i naturbeskyttede havområder og indre farvande og fjorde.

Karen Panum Thisted
Programchef, Tænketanken Hav

Det er dog lige så afgørende, at man sikrer et sundt havmiljø med rig biodiversitet og dyreliv, og derfor i højere grad afvejer de samfundsøkonomiske interesser med miljømæssige hensyn.

For at det skal ske, bør man undgå eller minimere klapning mest muligt. Det stemmer overens med de internationale retningslinjer, som Danmark har tiltrådt.

Man bør indføre strengere regulering – for eksempel ved at forbyde klapning i naturbeskyttede havområder og indre farvande og fjorde, hvor der skal vokse ålegræs.

På tilsvarende vis kan man skærpe kravene til anlægsprojekter og stille krav til, at projekterne designes, så det opgravede havbundsmateriale bruges i anlægget i stedet for at klappe det.

Samtidig kan man ved at indføre en afgift på klapning motivere til adfærdsændring. I dag er det gratis at klappe. Afgiften kunne gå til genopretning af vores havmiljø og for eksempel kanaliseres ind i regeringens kommende Havnaturfond.

Desuden bør man prioritere forskning og udvikling af nye teknologier, der for eksempel bedre kan rense det opgravede havbundsmateriale for olierester og andre miljøfarlige stoffer.

Endelig bør man tænke mere i genbrug og genanvendelse af materialer. For eksempel har man i Holland brugt opgravet havbundsmateriale til at danne et kunstigt vådområde for fugle og andre dyr langs en kanal – og dermed øget biodiversiteten i området.

Disse tiltag kan hjælpe med at beskytte og bevare vores hav, ikke kun for os selv, men for fremtidige generationer og for det komplekse økosystem, der udgør vores planet.

(*) Rettelse den 6. december klokken 14.40: I den oprindelige version af dette debatindlæg stod der ”havneslam”. Det er rettet til den bredere betegnelse ”havnebund", da denne betegnelse er mere dækkende.