Kampvalg om præsidentpost i DN

INTERVIEW: Michael Stoltze udfordrer Ella Maria Bisschop-Larsen, når Danmarks Naturfredningsforening til april skal vælge præsident. Han vil have naturen højere op på den politiske dagsorden.
Anders Jerking

Både denne regering og den tidligere regering har svigtet i forhold til naturdagsordenen. Der mangler klare mål og en national handlingsplan.

Michael Stoltze
Præsidentkandidat, DN
Der bliver kamp om posten, når Danmarks Naturfredningsforening på repræsentantskabsmødet 25. april skal vælge præsident. Ella Maria Bisschop-Larsen, der blev præsident i 2006, genopstiller, men bliver udfordret af biolog Michael Stoltze. Han har i dag virksomheden Natur og Ide og er medlem af DN's forretningsudvalg. Fra 1998-2008 var han ansat i DN.

Michael Stoltze, hvorfor stiller du op?
"Fordi jeg har et mål om, at naturen kommer højere op på den politiske dagsorden. Som præsident for Danmarks Naturfredningsforening kan jeg være med til at løfte den opgave."

Hvad kan du bidrage med?
"Foreningen gør det godt, men DN skal blive bedre til at kommunikere og være mere fast i sin politik. Foreningen skal have en meget skarp politik, en meget konstruktiv politik og en meget sympatisk politik, som er til at forstå. Det er med andre ord et spørgsmål om kommunikation, og dér har jeg jo hele mit liv arbejdet med at formidle natur."

Hvad ser du som de største miljøproblemer i Danmark?
"Der bliver altid talt om miljøproblemer, når vi taler om natur. Jeg vil meget gerne tale mere direkte om problemer for naturen. Det er mangel på plads, mangel på planlægning og mangel på penge. Der er brug for plads, planer og penge, hvis vi skal sikre og udvikle Danmarks naturværdier. Det er den politiske udfordring. Så har vi problemer med for mange næringsstoffer, og så er der klimaproblemerne. De problemer skal håndteres lige under den direkte naturdagsorden. Historien viser, at vi faktisk kan gøre rigtig meget. Det så vi med f.eks. syreregn og ozonhullerne, hvor der virkelig blev taget fat. Jeg tror også, at klimaindsatsen vil bære frugt, men det er et langt sejt træk. Lige nu og her er det allervigtigste at værdsætte og beskytte den natur, vi har."

Hvad mener du om regeringens natur-indsats?
"Både denne regering og den tidligere regering har svigtet i forhold til naturdagsordenen. Der mangler klare mål og en national handlingsplan. Der mangler i det hele taget en tydelig prioritering af naturområdet. Ser vi på, hvordan naturen har det, hvordan den udvikler sig, så må man sige, at det er gået rigtig galt den senere tid, fordi man ikke har haft nogen plan. Det er ikke blevet sagt tydeligt nok, og der er det vigtigt, at Danmarks største grønne organisation er fast i mælet, siger det tydeligt og kommer med konstruktive løsningsforslag. Der er noget, der skal tages hånd om og noget, der skal rettes op. Naturens mangfoldighed er afgørende for vores velfærd og kultur. Vi skal frem til naturen. Det er derfor, jeg stiller op."

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024