Sådan vil landbrugsformand sælge trepartsaftalen – medlemmerne er med til at bestemme og slap for milliardregning
Landmændene fik lov at beholde pengene fra en ny CO2-afgift i stedet for at finansiere en historisk omlægning af det danske areal med udtagning af landbrugsjord og rejsning af 250.000 hektar skov. Det er en af to rigtige gode grunde til at gå med i trepartsaftalen, fastslår formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard.
![Søren Søndergaard var en glad mand, da han som formand for Landbrug og Fødevarer kunne præsentere en grøn trepartsaftale mandag aften. Onsdag startede rundturen til medlemmerne, der længe var skeptiske overfor en CO2-afgift på landbruget. Nu skal Søren Søndergaard forklare dem, hvorfor det er en god aftale.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/283330/127098.jpg)
![Dorte Ipsen Boddum](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5576-dorte-ipsen-boddum-2-48.jpg)
Dorte Ipsen Boddum
JournalistOnsdag formiddag satte formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, sig i sin bil for at tage hul på en tre dage lang afgørende tur rundt i landet.
Et road show, kalder Søren Søndergaard selv turen.
Her skal han møde sine medlemmer for at forklare om og sælge den skelsættende aftale, som han mandag aften indgik med regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, fagbevægelsen, industrien og kommunerne.