Fortsat åbenhed om miljøforskning

Af Søren Søndergaard Kjær
Afdelingschef, Miljøministeriet.

Altinget bragte den 9. februar 2010 under overskriften "Udlicitering truer åbenhed i sektorforskningen"  en artikel om Miljøministeriets konkurrenceudsættelse af myndighedsopgaver.

Miljøministeriet har konkurrenceudsat flere opgaver, som hidtil er blevet løst af Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser har været en del af Aarhus Universitet siden 2007. Tidligere var det en del af Miljøministeriet.

Miljøministeriet har konkurrenceudsat opgaver af et omfang på 3 mio. kroner årligt ud af en samlet bevilling til miljøundersøgelser på ca. 150 mio. kroner årligt. De 150 millioner er hidtil ubeskåret gået til Danmarks Miljøundersøgelser. Konkurrenceudsættelsen drejer sig om kontrolanalyser af bekæmpelsesmidler, risikovurdering af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og referencelaboratorium for miljøfremmede stoffer. Der er altså tale dels om få opgaver og dels om laboratorieopgaver, som ikke kræver speciel forskningsviden.

Disse opgaver er udbudt efter de almindelige regler for udbud. Der er i udbuddet lagt vægt på tilbudsgivernes faglige kvalifikationer til at løse opgaverne, så Miljøministeriet får den bedst mulige faglige rådgivning. For Miljøministeriet er det ikke afgørende, hvem der løser opgaven, men at der er høj kvalitet i opgaveløsningen, og at opgaven løses billigst muligt.

Prorektor Søren E. Frandsen fra Aarhus Universitet slår i artiklen til lyd for, at opgaver, der hidtil er løst af universiteterne, kun kan/bør løses af universiteterne. Et centralt argument er universiteternes ret og pligt til at offentliggøre samtlige forskningsresultater.

Miljøministeriets formål med at konkurrenceudsætte opgaver er at sikre det rigtige forhold mellem pris og kvalitet og dermed få den bedste faglige rådgivning inden for de givne ressourcer. Om opgaverne løses af et universitet eller af en anden leverandør er ikke afgørende. Det afgørende er, at leverandøren har de faglige kvalifikationer, der er nødvendige for at løse opgaverne. I Miljøministeriet er det fast praksis, at alle rapporter, der udarbejdes for Miljøministeriet, skal offentliggøres. Denne praksis vil fortsætte.

I et af Miljøministeriets udbud drejer det sig om kontrolanalyse af pesticider efter EU-lovgivning. På baggrund af kontrolresultaterne samler Miljøministeriet sammen til lovpligtige årlige afrapporteringer til EU.

Hvis det er en trussel mod forskningsfriheden, at Miljøministeriet bestemmer over oplysninger, som skal videre til EU, som led i vores overholdelse af EU-lovgivningen, indtil oplysningerne er oversendt, så står det svagere til på Aarhus Universitet, end nogen har forestillet sig.

Miljøministeriet vægter hensynet til at opnå den bedste faglige rådgivning inden for de givne ressourcer højere end hensynet til at sikre universiteterne monopol på myndighedsbetjeningen. Og mon ikke forskerne på Aarhus Universitet er bedst tjent med, at deres ledelse bruger tiden på det strategiske samarbejde med f.eks. Miljøministeriet om at udvikle miljøforskningen og den tilhørende forskningsbaserede myndighedsbetjening? Frem for at prorektor beskytter en forskningsfrihed på universitetet, som næppe er truet af nogen.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en ny opgave for ledelsen på Aarhus Universitet. Det kræver modenhed og faglig styrke at udvikle en forretningsstrategi på dette område. Miljøministeriet står til rådighed for dialog fremover. Vi ser gerne et stærkt og visionært universitetsmiljø, som kan bidrage til et solidt og dynamisk grundlag for miljø- og naturpolitikken.