Debat

Danmarks Fiskeriforening: Nyt EU-Parlament skal gå drastisk til værks for at mindske udledninger

EU-valget er overstået, og 15 nye medlemmer er valgt. De skal kæmpe for en lang række ting, heriblandt mindre forurening, et bedre havmiljø, og mindske arealet, hvor man kan trawle, skriver Svend-Erik Andersen.

Udledningerne skal mindskes. Og jeg er bedøvende ligeglad med, om udledningerne kommer fra landbrug, spildevand eller noget helt tredje. Bare der bliver gjort noget drastisk ved det. Det er det, der betyder noget for os, skriver Svend-Erik Andersen.
Udledningerne skal mindskes. Og jeg er bedøvende ligeglad med, om udledningerne kommer fra landbrug, spildevand eller noget helt tredje. Bare der bliver gjort noget drastisk ved det. Det er det, der betyder noget for os, skriver Svend-Erik Andersen.Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Svend-Erik Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmarks Fiskeriforening er vi glade for, at havmiljøet er kommet endnu højere op på den politiske dagsorden i Danmark.

For i fiskeriet er vi afhængige af et sundt havmiljø, hvor fiskebestandene trives. Havmiljøet skal også højere op på Europa-Parlamentets dagsorden. For vi kan gøre nok så meget for havmiljøet i Danmark. Men det batter først, når EU stempler ind i kampen.

Jeg synes også, man I Europa-Parlamentet skal holde et vågent øje med virksomheder som Cheminova og IWS.

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

Se bare på situationen i Østersøen. Der er sket et årelangt politisk svigt, som vi i fiskeriet har betalt en uhørt høj pris for. Derfor besluttede medlemmerne at lukke Bornholms og Christiansøs fiskeriforening dette forår. Så skidt står det til. Og det skyldes i høj grad en iltfattig og ensidig indsats for havmiljøet i EU.

Virkeligheden er, at den eneste presfaktor som EU har sat ind overfor, når det handler om havmiljøet i Østersøen er fiskeriet.

År efter år har vi lyttet til biologerne og fisket mindre og mindre. I årevis har vi ikke fisket målrettet efter torsk, og i 2022 var hele 95% af den danske del af Østersøen ikke påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber.

Desværre må man konstatere, at det ikke er nok bare at regulere fiskeriet. Derfor opfordrer vi til, at Europa-Parlamentet tager fat i alle relevante presfaktorer i Østersøen. 

Udledninger skal nedbringes

Landene omkring Østersøen har alle det tilfælles, at de ser stort på de aftaler, der er indgået om at mindske udledningerne af næringsstoffer til havmiljøet. Det er en skandale, og jeg vil gerne sige det helt klart:

Udledningerne skal mindskes. Og jeg er bedøvende ligeglad med, om udledningerne kommer fra landbrug, spildevand eller noget helt tredje. Bare der bliver gjort noget drastisk ved det. Det er det, der betyder noget for os.

Læs også

Jeg synes også, man I Europa-Parlamentet skal holde et vågent øje med virksomheder som Cheminova og IWS (tidligere RGS Nordic), der begge har fået tilladelse til at pumpe forurening ud i det sårbare kystnære havmiljø.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det kan lade sig gøre. Der skal simpelthen strammes op, så den slags ikke foregår hverken i Danmark eller noget andet land i EU.

Sæl, skarv og torsk

"Fiskeriet efter torsk er i dag ikke den primære årsag til den dårlige bestandssituation."

Så klart siger DTU Aqua det. Samtidig peger instituttet på sælerne som en presfaktor, man skal tage alvorligt. Jeg ved, vi har sagt det i årevis, og jeg ved de afføder mange trætte og opgivende blikke.

Man kan læse, at skarven spiser 25 millioner små torsk hvert eneste år alene i den Vestlige Østersø. Det står sort på hvidt, det kan blive svært at genrejse torskebestanden, hvis ikke man skrider ind.

Svend-Erik Andersen
Formand, Danmarks Fiskeriforening

Det ændrer bare ikke på, at vi er nødt til at tage det alvorligt. For økosystemet er ude af balance, fordi sælerne spiser enorme mængder fisk og smitter fiskene med parasitter. 

DR har for nyligt lavet et program, hvor man kan se forskere rense torskenes lever for parasitter. Det er sagt lige ud ulækkert, og EU skal simpelthen ind i kampen og åbne op for en regulering af sæler, der kan bringe økosystemet tilbage i balance, som Fiskerikommissionen i øvrigt også anbefaler.

I samme boldgade skal Europa-Parlamentet heller ikke ignorere skarven. I et notat til Folketinget kan man læse, at skarven spiser 25 millioner små torsk hvert eneste år alene i den Vestlige Østersø. Det står sort på hvidt, det kan blive svært at genrejse torskebestanden, hvis ikke man skrider ind. Det er en alvorlig trussel, som Europa-Parlamentet skal tage fat på.

Den svenske regering har netop meldt ud, at man er klar til at tage fat på problemet med skarv og sæl – forhåbentlig gælder det også resten af EU. 

Fiskeriet skal tage ansvar

I fiskeriet er vi også klar til at bidrage. Vi vil gerne være med til at levere på, at 10 procent af havet udpeges som urørt hav, og at fiskeriet med trawl begrænses til at foregå på 20 procent af havarealet.

Det kræver blot, at udpegningen sker i dialog med fiskerierhvervet, og det kræver altså, at EU er med på den, hvis det ikke kun er de danske fiskere, der skal omfattes af et trawlforbud i de danske farvande.

Samtidig mener vi, at fiskerne i EU skal have en klar license-to-operate ved at udpege de områder, der er særligt vigtige for fiskeriet og reservere dem til fiskeri.

Det kan give fast grund under fødderne for fiskerne og sikre fiskeriets udviklingsmuligheder. Derfor står udpegningen af de centrale fiskeriområder højt på vores ønskeseddel, når Europa-Parlamentets fiskeriudvalg tager hul på arbejdet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening
fiskeskipper (1982)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024