DN: Sådan kan en omlægning af landbrugsstøtten give plads til naturen

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening 

Klimakrisen har brug for nytænkning. Samtlige samfundets sektorer skal omstille sig markant, og der findes ikke en eneste branche, der ikke skal formå at gennemføre en kolossal innovation.

I denne omstilling er det helt afgørende, at stat og borgere er klar til at bakke op, og at man politisk sikrer, at de offentlige midler, der for eksempel går til erhvervsstøtte, understøtter den grønne omstilling – og ikke til alt muligt andet.

Dette gælder også for landbrugsstøtten, og det er yderst relevant at diskutere den lige nu, fordi EU-Kommissionen er i gang med at revidere kriterierne for de mange milliarder, der hvert år sendes til landmændene.

Vi støtter en negativ spiral
Siden 2016 har dansk landbrug modtaget 49.016.200.000 kroner i statsstøtte fra Danmark og EU. Det svarer til cirka ti milliarder kroner hvert år.

Omkring syv milliarder kroner tildeles som direkte landbrugsstøtte, hvor landmændene får støtte alene for at dyrke jorderne.

Den danske liste over truede arter bliver stadigt længere, og det gælder også for de arter, der før i tiden kunne trives godt i samspil med landbruget. 

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Det betyder, at jo flere hektar, der er i produktion – desto større er støtten. Landbrugsstøttens principper har haft kolossal betydning for et land som Danmark. Vi er blevet et af de mest opdyrkede lande i hele verden – 60 procent af vores lands areal er nu landbrugsjord.

At være et af verdens mest opdyrkede lande levner naturligvis meget lidt plads til naturen. Og kvælstof fra landbrugets mange marker presser den natur vi har. Dertil kommer, at landbrugets sprøjtegifte påvirker naturens vilde planter, der aldrig ligger langt fra markerne.

Den danske liste over truede arter bliver stadigt længere, og det gælder også for de arter, der før i tiden kunne trives godt i samspil med landbruget. 

En omlægning af landbrugsstøtten
Samtidig betyder landbrugsstøtten, at rigtig mange landmænd er nødt til at sætte ploven i jorder, der ikke giver det store afkast og endda bidrager meget negativt til Danmarks CO2-regnskab. For dyrkes de marginale og ineffektive jorde ikke, mister de landbrugsstøtten fra arealet. Det er fuldstændig uholdbart.

Derfor foreslår vi en omlægning af EU's landbrugsstøtte. En omlægning hvor landmanden ikke længere får støtte baseret på det areal, der dyrkes, men et grundbeløb baseret på det areal, han eller hun ejer.

Det giver mulighed for, at lodsejeren kan bevare tilskuddet til hele sin bedrift, og samtidig slippe for at skulle dyrke arealer, der er vanskelige at dyrke og som man med fordel kunne give tilbage til naturen.

Det kan for eksempel være de klimabelastende arealer, hvor udbyttet samtidig er lavt, eller det kan være de hjørner på marken, der er vanskelige at komme til med maskinerne og som i stedet kunne udlægges til et lille stykke natur, hvor insekter og smådyr kunne trives.

Det kan også være markens vandhuller, der hidtil insisterende er forsøgt drænet og dyrket, men som med den nye model ville kunne blive til et vandhul for padder, fugle, insekter og vilde planter.

Med andre ord: en model, der gør det muligt for landmændene at skabe plads til naturen, uden at det koster penge i form af tabt støtte.

Regeringens besynderlige prioritering
Udover den direkte støtte får landbruget også støtte via de såkaldte landdistriktsmidler, der i dag udgør omkring syv procent af EU-støtten. De midler skal naturligvis bringes i spil for at understøtte landbrugets grønne omstilling.

I den sammenhæng er det skandaløst, at hverken regeringerne Thorning-Schmidt eller nu Mette Frederiksen greb muligheden for at flytte flere midler fra den direkte støtte over til landdistriktsmidlerne.

Danmark kunne have valgt at overflytte 15 procent fra den direkte støtte (søjle 1) til grønne initiativer, der kunne understøtte natur og klima (søjle 2). Desværre valgte man kun at overflytte syv procent. 

Det er en helt besynderlig prioritering for en regering, der gerne vil være grøn. Anvender man landdistriktsmidlerne rigtigt, er de således en ekstrem god mulighed for, at også landbruget kan levere på de store dagsordener som klima- og biodiversitet. 

Udover ordningerne fra EU, der er beskrevet ovenfor, giver vi også landbruget erhvervsstøtte via skattesystemet på omkring 1,2 milliarder kroner. Og så nyder landbruget gavn af de mere generelle støtteordninger til for eksempel forskning og udvikling, iværksættere med videre.

Brug vores fælles midler bedre
Der er således rigtig mange penge, der kan bringes i spil for at understøtte landbrugets store grønne omstilling.

Jeg er glad for, at der politisk nu synes at være forståelse for, at vi kan og skal bruge vores fælles midler bedre.

Således sagde fødevareminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse i august 2019, at "for eksempel skal landbrugsstøtten bruges til at give landmænd incitament til at producere mere bæredygtigt, mens en jordreform skal understøtte udtagning af landbrugsjord og skabe ny natur".

Vi er fuldstændig enige, men skal de blive til mere end pæne ord, kræver det politisk mod og præcis den omtænkning af landbrugsstøtten, der er skitseret ovenfor.