Debat

Ekspertudvalg: Sådan kommer der mere tempo på udtagning af lavbundsjorde

Vi vurderer, at det er muligt at komme i mål med den politiske aftale fra 2021 – og endda være endnu mere ambitiøse. Vi har fået ny viden om, at der er færre hektar lavbundsjord i Danmark, men til gengæld er potentialet for at udtage dem større, skriver Johannes Lundsfryd, formand for ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder, der netop er kommet med 12 nye anbefalinger.

Nye data i et opdateret tørvekort fra efteråret 2023 understreger nødvendigheden af et fortsat højt tempo. Lavbundsjorder forsvinder hurtigere end ventet og sender CO2 til vejrs, skriver Johannes Lundsfryd.
Nye data i et opdateret tørvekort fra efteråret 2023 understreger nødvendigheden af et fortsat højt tempo. Lavbundsjorder forsvinder hurtigere end ventet og sender CO2 til vejrs, skriver Johannes Lundsfryd.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Johannes Lundsfryd Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark kan komme til at se meget anderledes ud, end det gør i dag.

Tidligere skyldtes de største ændringer af landskabet dræning og indvinding af jord til landbrugsproduktion. Nu bliver der planlagt energianlæg, skovrejsning, ny natur, nye fødevarer og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.

Danmark bør arbejde i den store skala med vådlægning.

Johannes Lundsfryd
Formand, ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder

I forhold til de andre nævnte funktioner er det særlige ved udtagningsprojekterne, at de er geografisk bundet. De ligger, hvor de ligger. Derfor er det fornuftigt, hvis arealanvendelsen i Danmark tager hensyn til placeringen af kulstofrige lavbundsjorder. Vi kan ikke selv bestemme, hvor de skal placeres. 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har netop offentliggjort vores anden og sidste delrapport med 12 nye anbefalinger om udtagning af lavbundsjorde.

Danmark bør arbejde i den store skala med vådlægning. Vi kan se på tallene, at vi er godt på vej med udtagningen, men også at vi kun lige er begyndt. Derfor skal vi have alle gode kræfter i spil.

Der er mere politisk vilje til udtagning

Den nye rapport peger på, hvad der skal til for at komme i mål med ambitionerne om udtagning af lavbundsjord. Vores analyse peger på nye potentialer.

Flere aktører ser på en ændret arealanvendelse i disse år. Vores bidrag er at pege på elementer i en samlet planlægning af udtagningsindsatsen og nye muligheder for at få planlægningen på lokalt og nationalt plan til at spille sammen.

Der er med andre ord politisk vilje til at få mere tempo i udtagningen.

Johannes Lundsfryd
Formand, ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder

Anbefalingerne vil med tiden kunne spille sammen med en kommende CO2e-afgift på landbruget, energiparker på land og andre anbefalinger om ændringer i det åbne land. Vi peger på muligheder for, at det samme areal kan løfte flere funktioner på én gang og bidrage til, at Danmark udleder mindre CO2e.

I august 2023 offentliggjorde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vores første 12 anbefalinger. Med anbefalingerne fra august fulgte ambitionen om at udtage ”mest muligt kulstofrig lavbundsjord hurtigst muligt”, som var overskriften på rapporten.

Regeringen valgte allerede i efteråret 2023 at implementere anbefalingen om bedre og tidligere kompensation til lodsejerne.

I finanslovsaftalen for 2024 har Folketingets partier banet vejen yderligere for en række af anbefalingerne fra delrapport ét om flere midler og nye værktøjer til kommuner og landbruget.

Der er afsat flere penge til kommunernes grønne sagsbehandling af projekterne og de udtagningskonsulenter, der rådgiver lodsejerne. Der er med andre ord politisk vilje til at få mere tempo i udtagningen.

Læs også

Mulighed for yderligere vådgøring

Nye data i et opdateret tørvekort fra efteråret 2023 understreger nødvendigheden af et fortsat højt tempo. Lavbundsjorder forsvinder hurtigere end ventet og sender CO2 til vejrs.

Kortlægningen – der bygger på en opdateret opgørelsesmetode – viser, at der siden forrige opgørelse er frigivet overraskende meget kulstof fra lavbundsjorder, der fortsat er i drift.

Mere end 50.000 hektar kulstofrig lavbundsjord er forsvundet fra landbrugsarealet, hvilket først og fremmest kan tilskrives, at jorden fortsat er drænet. Andre dele af faldet kan tilskrives forbedret kortlægningsmetode og ændringer i udbredelsen af landbrugsarealer. Vi har været nødt til at regne både i mængder CO2 og i hektar.

Faktisk er vores vurdering i Ekspertgruppen, at der kan våggøres yderligere 29.500 hektar.

Johannes Lundsfryd
Formand, ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder

Opgørelser fra efteråret viser, at der er igangsat forundersøgelse og udtagning med vådgøring af cirka 38.600 hektar inklusiv randarealer. Alligevel er der mulighed for, at vi i Danmark kan hæve barren.

Vi vurderer, at det er muligt at komme i mål med den politiske aftale fra 2021 – og endda være endnu mere ambitiøse. Vi har fået ny viden om, at der er færre hektar lavbundsjord i Danmark, men til gengæld er potentialet for at udtage dem større.

Barriererne for udtagning er blevet reduceret systematisk. Det kan derfor lade sig gøre at tilbageholde mere CO2e, hvis balancen skubber sig i retningen af mere permanent vådgøring end forudsat i landbrugsaftalen.

Faktisk er vores vurdering i Ekspertgruppen, at der kan vådgøres yderligere 29.500 hektar. Det vil have stor indvirkning på klimaet i landbrugets bidrag til den samlede CO2-reduktion.

Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder reducerer samtidig udledningen af kvælstof og udgør dermed et af de centrale værktøjer til at opnå forbedringer i det danske vandmiljø.

Opgørelsen fra landbrugsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i en gennemsnitlig effekt på 15 tons CO2e per hektar ved permanent udtagning og vådgøring af lavbundsjorder inklusiv randarealer. Dertil kommer en effekt i forhold til udledningen af kvælstof på 40 kilo kvælstof per hektar. Ved ekstensivering blev der forudsat opnåelse af en lavere effekt på omkring 2,6 tons CO2e per hektar.

Grøn skattereform skal tænkes sammen med udtagning af lavbundsjorde

I disse måneder kommer der andre udspil om arealanvendelsen i det åbne land og muligheden for reduktion af CO2e-udslip samt anbefalinger fra ekspertgruppen for en grøn skattereform.

Indsatsen skal række længere frem end til 2030. Det gælder for både finansieringen og de nye virkemidler.

Johannes Lundsfryd
Formand, ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder

Forslagene bør tænkes sammen.

Det er vigtigt for os afslutningsvis at understrege, at indsatsen skal række længere frem end til 2030. Det gælder for både finansieringen og de nye virkemidler.

Hvis regeringen og Folketinget vælger at implementere anbefalingerne, vil det åbne land i Danmark for alvor være under forandring. Dertil kommer aftaler om at rejse mere skov, flere energianlæg, placere ny natur og dyrke nye fødevarer.

Det udstrakte land og horisonterne vil ændre sig og blive mere tilgængelige. Udtagningen vil skabe nye levesteder og understøtte biodiversiteten, hvis vi gør det rigtigt. Der vil blive skabt nye passager. Landskabet kommer til at lyde anderledes og føles anderledes for alle danskere, der vandrer ud i det.

Der er store forandringer på vej. Vores arbejde bygger på, at indsatsen fortsat er frivillig. Hvis anbefalinger bliver virkeliggjort, tror jeg på, at det kan lade sig gøre.

Du kan læse ekspertgruppen for lavbundsjorders anbefalinger her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johannes Lundsfryd Jensen

Borgmester (S), Middelfart Kommune
Master in arts, idéhistoriker (Aarhus Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024