Fiskeriforening: At knytte coronakrisen til overfiskeri er useriøst og malplaceret

Af Sofie Smedegaard Mathiesen og Henrik S. Lund
Biologer, Danmarks Fiskeriforening

Coronavirusset kan få alle til at føle os små – sågar helt ligegyldige – i det store billede, og det er selvfølgelig ikke rart at opdage og mærke, at ens budskaber bliver overdøvet af et samfund i brand. De fleste affinder sig dog med det, for det vigtigste er, at vi kommer gennem krisen.

Men så er der dem, der bare råber højere, mere upassende og helt malplaceret. Som Our Fish.  

I et debatindlæg på Altinget bruger de coronakrisen til at fremme deres egen sag. Helt ublu. Ifølge FN’s miljøchef er coronavirus et tegn fra naturen på, at den er helt gal – et udsagn, som Our Fish en-to-tre knytter sammen med fiskeripolitik i både Østersøen, Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, som de ovenikøbet beskylder for overfiskeri.

Ja, man skulle hverken tro værre eller bedre, end at fiskeriet var skyld i coronaudbruddet.

De danske fiskere er sådan set enige i, at vores havmiljø er vigtigt, og at vi skal passe på naturen. Men at bruge en verdensomspændende sundhedskrise på at fremhæve, hvad man mener er i vejen med EU’s fælles fiskeripolitik og fastsættelsen af kvoter, er helt hen i vejret. Det er useriøst, og tilmed fyldt med fejlagtige postulater.

De danske fiskere er sådan set enige i, at vores havmiljø er vigtigt, og at vi skal passe på naturen. Men at bruge en verdensomspændende sundhedskrise på at fremhæve, hvad man mener er i vejen med EU’s fælles fiskeripolitik og fastsættelsen af kvoter, er helt hen i vejret.

Sofie Smedegaard Mathiesen og Henrik S. Lund
Biologer, Danmarks Fiskeriforening

EU's fiskeripolitik er, som navnet jo indikerer, en fiskeripolitik. Den sætter rammebetingelser for et bæredygtigt erhverv både økonomisk og miljømæssigt. Miljøhensyn er en klar del af politikken. Så når man gang på gang skal høre på beskyldninger om overfiskeri, bliver man træt.

Indviklet og usexet
Tag bare dansk fiskeri. At tale om overfiskeri her er misvisende – og en yderst uansvarlig retorik over for den brede del af befolkningen, som man giver et fejlagtigt skræmmebillede. Og det skader ikke kun erhvervet, men også miljøet, da man spilder tid og energi på en enkelt del i stedet for at se på den brede forvaltning. Men så må vi jo gøre et forsøg på at fortælle, hvordan det i virkeligheden hænger sammen.

Størstedelen af den mængde fisk, der landes af danske fiskere, er reguleret af kvoter. I EU har man besluttet, at kvoten skal fastsættes efter MSY-princippet, der sikrer maksimal bæredygtig udnyttelse af de forskellige bestande.

På baggrund af dette princip anmoder EU Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om en biologisk rådgivning for, hvad de forskellige kvoter bør være. Denne biologiske rådgivning er dog ikke en endegyldig sandhed, da der i bedste fald er tale om et meget kvalificeret bud. Selv hvis EU fastsætter en kvote for en bestand i tråd med den biologiske rådgivning, så vil bestanden bevæge sig både op og ned over tid, da der er mange faktorer udover fiskeri, som afgør, hvad der sker: naturlig dødelighed, kondition og årets gydning.

I andre tilfælde fastsætter EU kvoter, der er højere end den biologiske rådgivning, og det kan der være mange årsager til. De vægter eksempelvis også socioøkonomiske forhold samt tager højde for, om arten eventuelt optræder som bifangst i andre fiskerier, som også skal tilgodeses.

Man kan derfor godt sige, at der er nogle bestande, der har været fisket på et højt niveau, men kvoten er stadig fastsat på et niveau, der skulle sikre, at bestanden kommer sig, hvis nødvendigt – det vil bare tage lidt længere tid end et år.

Det er derfor afgørende, at der fokuseres på udviklingen i de forskellige bestande og ikke på enkelte år. Men – som sagt – det er indviklet og ikke lige så let og sexet som at råbe om overfiskeri.