Frihandelsaftale med sydamerikanske lande vækker stærke protester
HANDEL: Landbrugsorganisationer frygter unfair konkurrence, mens ngo-organisationer advarer mod skovrydning. Forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og de såkaldte Mercosur-lande vækker stærke advarsler fra flere sider.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørRydning af regnskov, unfair konkurrence og overtrædelse af originalbefolkningers rettigheder.
Bekymringerne er store, efter at frihandelsaftalen mellem de såkaldte Mercosur-lande, der består af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, og EU ser ud til at være trådt ind i en afgørende slutfase.
Hovedforhandlere fra EU og de fire sydamerikanske lande mødes i disse dage i Bruxelles for at diskutere de vigtigste tekniske udestående spørgsmål. Det mere end tyve år efter de første spadestik blev taget til en handelsaftale.