Forskere og skovejer: Produktionsskovenes klimanytte er stadig stærkt undervurderet

Det er forkert, at danske skove binder 0,2 eller 1,9 millioner ton CO2 om året – skovenes klimaeffekt er langt større. 

Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov

Vi har i en artikel i Dansk Kemi i november 2023 gennemgået skovens CO2-binding, baseret på offentligt tilgængelig dansk skovstatistik.

Gennemgangen var opdelt i træarter, jordens bonitet og aldersklasser.

For eg og bøg fandt vi et gennemsnit over 100 år på 11,25 ton CO2 per hektar per år. For nåletræer et gennemsnit på 17,5 ton CO2 per hektar per år.

For en ligelig fordeling mellem eg og bøg, mellem høj og lav bonitet, og mellem løvtræ og nåletræ, giver det for produktionsskov et gennemsnit på 14,4 ton CO2 per hektar per år.

Ved et skovareal i Danmark på 627.338 hektar (2018) giver det 9,0 millioner ton CO2 per år, langt mere end de officielle tal på 0,2 – og nu 1,9 millioner ton CO2.

De officielle tal svarer snarere til bindingen i urørt skov, for eksempel Suserup Skov med en binding over 100 år på 0,6 ton CO2 per hektar per år. 

Hvis alle landets skove omdannedes til urørt skov, ville det betyde binding af 0,38 millioner ton CO2 per år. 

Urørt skov sætter klimanytten over styr

I runde tal høstes halvdelen af vedmassen i løbet af skovens levetid, især ved udtynding.

Ved sluthugsten går størstedelen af vedmassen til gavntræ. Samlet går over halvdelen af vedmassen til brænde og træflis, altså energiformål. Bindingen på op til 9,0 millioner ton CO2 per år er kun reel, hvis den udnyttes.

Træstammerne anvendes til tømmer og træprodukter, mens grene (og savværksrester etc.) skal udnyttes til brænde og træflis. Hvis der årligt høstes lige så meget som den årlige tilvækst, er vedmassen konstant. 

En yderligere gevinst ved produktionsskoven kan opnås ved at erstatte energitunge bygningsmaterialer som beton, stål og mursten med træ. 

De officielle tal bliver for små, fordi de kun inkluderer ændringer i kulstofdepotet i levende træer i skoven samt en mindre mængde fra høstede træprodukter.

Hermed følges de dogmatiske – og meningsløse – regler fra FN's klimapanel IPCC og LULUCF (Land Use, Land Use Change, Forestry). Der mangler incitament til en adfærd, som gavner det globale klima.

Ingen er opmærksomme på, at politikerne er ved at sætte klimanytten af statsskovene og andre offentlige skove over styr ved at indføre urørt skov. Ved alene at prioritere biodiversitet tabes enorme mængder af CO2, næsten lige så meget, som man vil opnå ved en CO2-afgift på landbruget. 

Skovens betydning for klimaet er stærkt undervurderet

I virkeligheden går over halvdelen af skovenes høstede vedmasse til bæredygtig energi. Men de officielle tal (LULUCF) bygger på, at den CO2, som bindes af træerne, går lige op med den CO2, som frigøres ved afbrænding eller forrådnelse. 

De officielle tal skelner i ringe grad mellem urørt skov, hvor den mulige klimanytte sættes over styr, og produktionsskov, hvor klimanytten udnyttes fuldt ud. Derfor er disse tal meningsløse.

Frans W. Langkilde, Erik Arvin, Søren Brøgger Christensen, Sten Scheibye og Gustav von Rosen

Det argument holder kun, hvis afbrændingen fandt sted på åben mark, eller hvis træet rådnede op som i urørt skov. Hvilket heldigvis ikke er tilfældet. 

Vi har i en artikel i Dansk Kemi i april 2024 vist, hvordan udnyttelse af halm i varmeværker medfører, at enorme mængder af C og CO2 i form af fossile brændsler kan forblive i undergrunden.

Derved undgås, at atmosfærens CO2 forøges. I naturens kulstofcyklus er optag og udledning af CO2 i ligevægt. Hvis der kun anvendes biologiske brændstoffer, vil atmosfærens indhold af CO2 ikke ændres. Landmænd og varmeværker sikrer sammen, at atmosfæren og det globale klima gennem halmen spares for yderligere millioner af ton CO2 fra fossile brændsler. 

Præcis det samme argument gælder for udnyttelsen af skoven.

Udnyttelse af brænde og træflis sparer atmosfæren og det globale klima for millioner af ton CO2 fra fossile brændsler.

Men hverken halm, brænde eller træflis tæller med i de officielle opgørelser. Disse sætter store dele af CO2-optaget i halm og træ til nul, ligesom for varmeværkernes CO2-udledning fra biologiske brændsler, uden tanke på den substitution af fossile brændsler og fossilt CO2, som finder sted. 

De officielle tal skelner i ringe grad mellem urørt skov, hvor den mulige klimanytte sættes over styr, og produktionsskov, hvor klimanytten udnyttes fuldt ud. Derfor er disse tal meningsløse.

Det væsentlige formål med dette indlæg er at understrege skovens store og stærkt undervurderede betydning for klimaet.

Dette er særlig vigtigt i lyset af regeringens planer om en stor udvidelse af skovarealet. Skal de planlagte 250.000 hektar også gå til spilde?