Debat

Geus: Kommuner og forsyningsselskaber spiller en afgørende rolle for, at Danmarks vandressourcer bliver håndteret bedre

Danmark har behov for at se forvaltningen af vandressourcer i et større perspektiv, hvis vi skal stå stærkere over for klimatilpasning og fremtidige udfordringer, skriver Flemming Larsen og Simon Stisen.

Den øgede risiko for grundvandsoversvømmelser skyldes de geologiske og hydrogeologiske forhold i vores land i samspil med de ændrede klimatiske forhold, skriver Flemming Larsen og Simon Stisen.
Den øgede risiko for grundvandsoversvømmelser skyldes de geologiske og hydrogeologiske forhold i vores land i samspil med de ændrede klimatiske forhold, skriver Flemming Larsen og Simon Stisen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flemming Larsen
Simon Stisen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste har nok bemærket, at de hydrologiske forhold i vores land er under forandring. Vi har oplevet voldsomme oversvømmelser ved kysterne, når havet står højt under en storm, og der samtidig kommer meget vand i åerne fra oplandet. 

Men øget nedbør giver ligeledes store udfordringer med blandt andet højtstående grundvand inde i landet, og denne udvikling forventes at fortsætte som følge af klimaforandringer.

Mange steder kommer grundvandsstanden helt op til terræn, så der sker oversvømmelser på marker og i lavtliggende byområder. Omkring 450.000 boliger estimeres allerede nu at være placeret i områder, hvor grundvandsspejlet står mindre end én meter under terræn. Hertil skal lægges områder med infrastruktur som veje og togstrækninger, som er og vil blive påvirket af en forhøjet grundvandsstand.      

Den øgede risiko for grundvandsoversvømmelser skyldes de geologiske og hydrogeologiske forhold i vores land i samspil med de ændrede klimatiske forhold. I hydrologiske oplande strømmer vandet fra vandskel gennem undergrunden eller drænes mod lavtliggende områder i terrænet, hvor vandet samles i åer og vandløb.

De hydrologiske vandoplande er afgrænset af det fysiske landskab og benyttes allerede i vandrammedirektivet, som er opdelt i 23 oplande. Vandoplande er dermed en egnet geografisk enhed til vandplanlægning.

Vand kender ikke til grænser

Foruden de klimatisk betingede forandringer i hydrologien er der en lang række forvaltningsmæssige tiltag, som forventes at ændre vandets bevægelse gennem de 23 oplande.

Dette gælder især inden for områder som: Vådlægning til reduktion af drivhusgas emissioner, reduktion af udledning af kvælstof fra landbrugsarealer, tørke- og vandindvindingspåvirkning af ferskvandsøkologi, beskyttelse af kvaliteten af grundvandsressourcen, som benyttes til drikkevand, klimatilpasning i forhold til oversvømmelse og højtstående grundvand samt bedre vilkår for biodiversitet. 

Læs også

Som påpeget i rapporten 'Danmarks fremtidige arealanvendelse', som Klimarådet for nyligt udgav, bør ændringer i arealanvendelsen i Danmark ske med udgangspunkt i sikring af biodiversiteten og en hensyntagen til vandmiljøet.

Indgreb til reduktion af udledning af klimagasser er ikke på samme vis geografisk betinget.

En effektiv indsats for biodiversiteten kræver udpegning af større sammenhængende arealer med natur som overdrev, naturskov og vådområder, hvor arterne kan vandre frit. En indsats til gavn for et bedre vandmiljø opnås, hvis skove og vådområder etableres der, hvor kvælstof udvaskes til grundvand og overfladevand.

Grundvandsparker beskytter drikkevand

Til Klimarådets liste over geografisk bundne, påkrævede ændringer i arealanvendelsen kan tilføjes en beskyttelse af grundvandsressourcen, som benyttes til drikkevand. Det kan ske ved etablering af såkaldte grundvandsparker. 

Denne fysiske forvaltning af vandressourcen i vandrammedirektivets seksårige planperiode bør ske fortløbende i et etableret fællesskab mellem kommuner og forsyningsselskaber.

Flemming Larsen og Simon Stisen
Hhv. direktør og professor, Geus

Men også kommunernes og vandselskabernes kommende opgaver med at afbøde følgevirkninger af højtstående grundvand vil yderligere påvirke hydrologien og i høj grad kræve, at der tænkes integreret i nedstrøms effekter af tiltag.

Disse tiltag skal koordineres, hvis de både skal være effektive og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. 

De geografisk betingede ændringer i arealanvendelsen, som påvirker vandressourcen, kan kun håndteres effektivt, såfremt der foretages integrerede beregninger og analyser baseret på modeller med data, som omfatter hele det hydrogeologiske kredsløb i konkrete oplande.   

Vores faglige anbefaling er derfor, at der tages udgangspunkt i en integreret og koordineret tilgang til forvaltning af vandressourcen på tværs af eksisterende kommunegrænser og forsyningsselskabers revir med udgangspunkt i landets 23 oplande.

På den måde kan vi bedre overkomme de vandforvaltningsmæssige udfordringer, vi står over for, og de deraf nødvendige og fremtidige ændringer i forhold til arealanvendelse, klimatilpasning, vådlægning, biodiversitet og lignende.

EU fokuserer på oplande

Vandområdeplanerne, hvis formål er at forbedre det danske vandmiljø, så der sikres renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv, udarbejdes allerede med udgangspunkt i de 23 oplande.

Samme tilgang bør anvendes til den mere kvantitative del af det hydrologiske kredsløb, som påvirkes af ændringer i arealanvendelse ved vådlægning, dræning og klimatilpasning.

Denne fysiske forvaltning af vandressourcen i vandrammedirektivets seksårige planperiode bør ske fortløbende i et etableret fællesskab mellem kommuner og forsyningsselskaber.

Derved kan man forhåbentlig undgå at foretage dyre investeringer, som ikke har de ønskede effekter eller påvirker andre områder negativt. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Larsen

Adm. direktør, Geus
cand.scient. i geologi (Københavns Uni. 1986), ph.d. (DTU 1996)

Simon Stisen

Professor i vandressourcer og hydrologi, Geus

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024