Grønne organisationer: Venstre bør fastholde opbakningen til vild natur

I år tager Danmark endnu et stort skridt frem i kampen for at vende den negative spiral, vores natur er kommet i med tab af arter til følge. Regeringen og de tre støttepartier har med natur- og biodiversitetspakken taget det første vigtige skridt til at bremse tabet af biodiversitet.

Udpegningen af 15 naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov til glæde for de truede arter, er den hidtil største reelle indsats i dansk naturbeskyttelseshistorie.

Ambitionerne om mere urørt skov og nye store vilde naturområde støttes tilmed af et bredt politisk flertal fra regering og støttepartier til Konservative og Liberal Alliance.

Det er fantastisk. For det har gennem tiden været utrolig svært at finde fælles politisk fodslag om en helhjertet naturindsats, fordi der altid har stået forskellige interesser i vejen. Det var derfor også enormt befriende og løfterigt, da den tidligere miljøminister og nuværende formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, i 2019 varslede et paradigmeskift i naturforvaltningen af statens arealer. Fokus skulle nu være på natur og biodiversitet fremfor et enøjet fokus på skovdrift og landbrug.

Det var også Ellemann, som stod fadder til den første naturnationalpark i Fussingø med ordene: "Der skal nogle store græssere ud, og så skal naturen ellers være uberørt. Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur".  

Flere Venstre-politikere synes at have fortrudt de løfterige grønne ord fra deres formand. De har i stedet sendt en kanonade af kritiske samrådsspørgsmål, avisindlæg og opslag på de sociale medier afsted, hvor sigtet helt åbenlyst er at få stoppet, forhalet eller udvandet naturindsatserne.

Maria Reumert Gjerding m.fl.
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.

Ros til den borgerlige regerings naturpolitik

Ellemann ramte hovedet på sømmet. For det er netop det tiltag, forskere har efterlyst som det bedste håndtag til at stoppe tabet af biodiversitet her i landet. Flere områder med urørt og dermed vildere natur, hvor store græssere får lov at udleve deres instinkter og via deres levevis trække et mylder af arter i deres fodspor. 

Ellemann stod på ryggen af et politisk borgerligt flertal, som i flere omgange lavede store aftaler, som lagde grunden til ny og vildere naturforvaltning. Særligt Liberal Alliance og Konservative bidrog til at løfte naturdagsordenen og krævede mere fokus på natur på statens arealer, hvor landbrugsdrift blev udfaset, og der blev lagt store planer om at lægge statsskov urørt til glæde for insekter, fugle og de mange truede arter, som er hjemmehørende i skovene.

De grønne organisationer blev inviteret med indenfor i ministeriet, der blev gennemført et servicetjek af Naturstyrelsens naturforvaltning og lagt kimen til den naturpolitik, som siden valget har resulteret i nye naturnationalparker og mere urørt skov.

Sjældent har en borgerlig regering fået så store roser fra de grønne organisationer i Danmark. 

Usand kampagne mod vild natur

Derfor skulle man jo også tro, at der i dag ville være kæmpestor politisk opbakning på Christiansborg til at fortsætte et stærkt politisk fokus på at sikre vildere og mere dynamiske naturområder i tråd med det forskningen anbefaler. Men sådan er det desværre ikke.

Selvom både Konservative og Liberal Alliance heldigvis stadig står fast på, at der skal gøres noget ved biodiversitetskrisen i Danmark, synes en række fremtrædende Venstre-politikere at have fortrudt de ellers så løfterige grønne ord fra deres formand. De har i stedet sendt en kanonade af kritiske samrådsspørgsmål, avisindlæg og opslag på de sociale medier afsted, hvor sigtet helt åbenlyst er at få stoppet, forhalet eller udvandet naturindsatserne.

Det sker blandt andet med fortællinger om, at urørte naturområder beror på "et fundamentalistisk, virkelighedsfjernt og kompromisløst natursyn". Og at det at give naturen førsteprioritet visse steder blandt andet betvivles af "en række forskere" og kaldes skandaløst.

Et af Venstre-folkenes argumenter mod mere urørt skov – altså hvor skovdriften udfases, og de naturlige dynamikker genetableres – er, at biodiversiteten slet ikke har det så slemt i de danske skove, og at urørt skov truer produktionsinteresser. Men de naturkritiske ordførere overser behændigt de seneste indrapporteringer til EU, hvor netop naturtilstandene i skovene over én kam er i ugunstig bevaringsstatus og ligger i den absolutte bund på europæisk niveau.

At en række Venstre-ordføreres nye modstand mod naturnationalparkerne er kammet over i en kampagne mod vild natur og de virkemidler, forskningen anbefaler, er et lavpunkt for den nye naturdebat.

Maria Reumert Gjerding m.fl.
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.

Når man følger debatten om beslutningerne om at etablere mere urørt skov og nye store sammenhængende naturområder, naturnationalparker, er det svært ikke at få flashback til klimadebatten for år tilbage, hvor klimaforandringerne i værste fald blev benægtet og bedste fald negligeret – denne gang fra ordførere fra et parti, som for få år siden knæsatte de selvsamme principper i naturforvaltningen, som de nu undsiger.

Det er tungt, for ingen forsker betvivler, at vi står midt i en global – og dansk – biodiversitetskrise, der af blandt andre FN karakteriseres som lige så alvorlig som klimakrisen.

Ifølge de fremtrædende Venstre-ordførere, akkompagneret af skovbrugsindustrien, skal biodiversiteten reddes med mere produktionsskov, som skal forvaltes ’naturnært’. Vi er ikke uenige i, at Danmark har brug for mere skov – og en bedre og mere naturnær forvaltning af de eksisterende produktionsskove.

Men at hævde, at produktionsskov er løsningen på naturens krise, svarer til at mene, at klimakrisen bedst bekæmpes med mere udvinding af naturgas, som absolut er bedre end kul – men stadig klimaskadeligt.

Naturen mangler plads

Naturens hovedproblem er i dag mangel på plads. Under en halv procent af vores samlede areal er i dag dedikeret til natur på naturens egne præmisser, og Danmark ligger i den absolutte europæiske bund, både når det kommer til naturtilstanden, men også i forhold til areal dedikeret til natur.

Til sammenligning udgør landbruget mere end 60 procent af vores samlede areal, og 15 procent er produktionsskov. Mon ikke vi kan finde et par procent til vildere natur?

At et bredt flertal i Folketinget heldigvis har indset, at vi bør sikre bare en smule mere plads til den vilde natur, hvor den kan udvikle sig på egne præmisser, er en historisk bedrift.

Men at en række Venstre-ordføreres nye modstand mod naturnationalparkerne er kammet over i en kampagne mod vild natur og de virkemidler, forskningen anbefaler, er et lavpunkt for den nye naturdebat.

I årtier har den største trussel mod at få bremset klimakrisen været klimafornægtelse. Det sidste vi har brug for, hvis vi skal lykkes med at bremse tabet af biodiversitet i Danmark, er at et af de store vigtige borgerlige partier slår bak på tidligere tiders politiske bedrifter og melder sig ind i koret af naturfornægtere.

Hvis vi som land vil arbejde os væk fra den europæiske bundplacering på natur, kræver det bred politisk opbakning til Ellemanns vision som miljøminister, nemlig at skabe "mere natur, større natur og vildere natur". På naturens vegne håber vi, at Venstre holder fast i den linje.