Samvirkende Købmænd om planlov: Regeringen fortjener ros for at lytte til eksperter

Da indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) før påske offentliggjorde evalueringen af planloven, var der en række markante konklusioner, der stillede ganske skarpt på udviklingen på detailhandelsområdet:

På bare knap fire år har kommunerne og landsplandirektivet for hovedstaden udlagt mere end 630.000 kvadratmeter nyt butiksareal alene i aflastningsområderne. Hertil kommer så alle de butikskvadratmeter, der er udlagt i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og som enkeltstående butikker.

Den stigende e-handel og de forholdsvis mange arealudlæg til butikker uden for bymidterne kan medføre, at der bliver endnu flere tomme lokaler i bymidterne, især i de mindre og mellemstore byer, eller at de mange planlagte aflastningsområder ikke eller kun delvist realiseres.

Og sidst – men så absolut ikke mindst: Det vurderes, at det kan understøtte bymidterne, hvis det sikres, at der ikke udlægges væsentligt mere areal til detailhandel i aflastningsområder, end der er behov for i fremtiden.

Vi fik desværre ret
Der er altså tale om en udvikling, der langt overstiger de estimater, som ministeriets egne, daværende embedsmænd fremlagde, da vi forud for lovændringen i 2017 diskuterede, om det ville være hensigtsmæssigt at give alle landets kommuner lov til at udlægge nye eller udvide eksisterende aflastningsområder uden for bymidterne.

Og jeg må også konstatere, at vi i DSK – desværre – fik ret, da vi allerede forud for den daværende liberalisering stærkt advarede politikere og embedsmænd om det ragnarok, der ville bryde ud, og som altså indtil nu har resulteret i planlægningen af mere end 630.000 nye butikskvadratmeter uden for bymidterne.

Vi har brugt enhver lejlighed til at advare mod udviklingen – både i Udvalget for levende landsbyer og senest i Partnerskabet for levende bymidter, hvor én af anbefalingerne netop er, at staten bør følge udviklingen i bymidterne tæt, herunder udbredelsen og konsekvenser af de udlagte aflastningsområder og effekterne af corona-tiden, og løbende overveje behovet for justering af planlovens detailhandelsregler.

Selv om den nuværende regering var en del af planlovsforliget i 2017, kan vi kun håbe på, at også Folketingets øvrige partier i lighed med regeringen nu er blevet klogere.

John Wagner
Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Kaare Dybvad fortjener ros
Derfor fortjener Kaare Dybvad Bek ros for det udspil, der blev præsenteret ultimo maj, og som blandt andet gerne skal medføre, at:

• Der indføres et femårigt stop for nye aflastningsområder og udvidelse af eksisterende aflastningsområder. Det betyder, at det bliver sværere at etablere butiksområder med store udvalgsvarebutikker i udkanten af byerne, hvilket sammen med den stigende e-handel er med til at suge livet ud af det eksisterende butiksliv.
• Der indføres krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal udarbejde en strategisk planlægning for bymidterne i tæt samarbejde med byens private og civile aktører.
• Der foreslås afsat en statslig pulje på 150 millioner kroner til medfinansiering af fornyelse af bymidter.
• Der afsættes en pulje på 18 millioner kroner under landdistriktspuljen til etablering af borgerdrevne dagligvarebutikker.

Hvis regeringen på dette område får magt, som den har agt, har vi fra DSK’s side kun al mulig grund til at rose regeringen for at lytte til de ekspertudsagn, der er fremkommet undervejs såvel i evalueringen af planlovsliberaliseringen som i de udvalg, der har haft til opgave at se nærmere på området.

Og selv om den nuværende regering var en del af planlovsforliget i 2017, kan vi kun håbe på, at også Folketingets øvrige partier i lighed med regeringen nu er blevet klogere og vil være med til at sætte en midlertidig stopper for den meningsløse udbygning af store udvalgsvarebutikker uden for bymidterne – for bedre sent end aldrig.