Forskere: Det er på tide at vågne fra drømmen om det rene grundvand - for skaden er allerede sket

Vi kan konstatere, at forureningen af både vores grund-, overflade- og havvand fra industri, landbrug og byliv er fortsat, årtier efter at forureningens skadevirkninger er erkendt.

Drikkevandet er allerede forurenet

Tiden er løbet fra kun at ville redde grundvandet fra forurening. Forureningen er der nemlig allerede.

Ifølge Miljøministeriet er 1764 ud af landets 2050 grundvandsforekomster indtil videre i god kemisk tilstand.

Men en opgørelse af pesticidfund i boringskontrollen fra GEUS i 2023 har vist, at der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark. Samtidig er forurening med PFAS en voksende bekymring.

Vi kan konstatere, at forureningen af vores grundvand er fortsat, årtier efter at forureningens skadevirkninger er erkendt.

Cejna Anna Quist-Jensen, Jens Muff og Peter Roslev
Lektorer ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

Der går sjældent en måned, uden at en ny sag om drikkevandsforurening dukker op. Og mange vandværker er nødsaget til at blande vand fra forskellige drikkevandsboringer for at fortynde koncentrationen af pesticider og pesticidrester for derefter at sende vandet ud i vores vandhaner.

Danmarks største vandforsyningsselskab, Hofor, er ifølge Danmarks Naturfredningsforening særligt udfordret. Selskabet henter vand fra over 400 forskellige boringer, men to ud af tre af boringerne er forurenet med rester af pesticider og andre sundhedsskadelige stoffer.

Rent vand tager årtier

Situationen er slem nok, som den er. Og der er desværre ingen overbevisende grunde til at tro, at forureningen på kort sigt bliver mindre.

Når det kommer til grundvand, lever vi nemlig med fortidens synder.

Det, der i dag er grundvand, begyndte som regn eller sne på jordoverfladen for flere årtier siden. I Odense tager det eksempelvis 30-40 år i gennemsnit, inden vandet er trængt gennem jordlagene af sand, grus, ler og kalk. Undervejs kan vandet forurenes med sprøjtegifte, industrikemikalier, benzinrester og andre giftstoffer.

Den forurening, vi har i vores drikkevand i dag, kan derfor være meget gammel og stamme fra fortidens synder.

Det betyder også, at selv hvis det skulle lykkes at holde helt inde med at forurene fra og med i dag, så ville vi først få glæde af en bedre vandkvalitet i fremtiden.

Det er meget positivt, at Folketinget 21. maj i år har vedtaget et lovforslag, der forbyder brug af sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder, det vil sige områder ved drikkevandsboringer, hvorfra der er særlig risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.

Desværre er det for lidt og for sent i forhold til det vand, som du, jeg og alle andre danskere drikker i dag.

Løsningen findes i Sydafrika

Vi er ubetingede tilhængere af en omfattende forebyggelse af forurening af vandressourcer i Danmark og i resten verden. Det er nødvendigt for at sikre sunde økosystemer med rig biodiversitet.

Skal vi leve med forurenet drikkevand?
Eller skal vi bruge de teknologier, der findes, til at rense vandet?

Cejna Anna Quist-Jensen, Jens Muff og Peter Roslev
Lektorer ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

Mens vi venter på, at vi får genoprettet kvaliteten af vores grundvand, står vi imidlertid med et valg: Skal vi leve med at drikke forurenet vand? Eller skal vi anvende de teknologier, som allerede findes, til at rense vandet?

Vi vil gerne slå et slag for det sidste. Og vi kan dele den glædelige kendsgerning, at det kan lade sig gøre.

Teknologierne til vandrensning har taget syvmileskridt gennem de seneste år. De er både langt mere effektive og langt billigere i dag end for bare få år siden.

For eksempel afslutter Aalborg Universitet inden længe et Danida-finansieret projekt i Sydafrika i samarbejde med University of Witwatersrand samt både danske og sydafrikanske virksomheder.

Der er akut mangel på drikkevand i Sydafrika på grund af tørke, men også på grund af forurening. Det gælder for eksempel vandet i landets nu lukkede miner, som vi i dette projekt tog fat på at rense.

I projektet rensede vi mere end 90 procent af vandet fuldkomment – det typiske benchmark for lignende vandrensning ligger på omkring 50 procent.

Samtidig lykkedes vi ved hjælp af membranteknologi med at genindvinde råstoffer fra det forurenede vand. Råstoffer, som kan være ganske værdifulde, eksempelvis kalciumsulfat eller natriumklorid – i miner kan det også være kobber, guld eller andet.

Giv slip på glansbilledet om drikkevandet

Denne membranteknologi anvendes indtil videre ikke mange steder i verden til vandrensning, men dens resultater er uomtvistelige.

Hvis man kombinerer den simple vandbehandling, der foregår i dag, med membranteknologien eller andre nye renseteknologier, så har man potentialet til at løse drikkevandsproblemet – også i Danmark.

Udvidet vandrensning vil i mange tilfælde være væsentlig billigere end at etablere nye kildepladser og forsyningsledninger, da stort set alt grundvand behandles i forvejen på vandværker på den ene eller anden måde, og yderligere rensetrin vil ikke være et stort spring rent teknisk.

Vi opfordrer de danske miljømyndigheder til at godkende brug af de nye metoder og håber, at vandværker vil investere i teknologien og anvende den.

Og vi opfordrer de danske politikere til at tage konsekvensen af det, de faktisk allerede taler åbent om: Vores grundvand er under pres, mange steder forurenet over grænseværdierne og der er ingen udsigt til bedring i årtier.

Det er på tide at give slip på glansbilledet af det rene grundvand og i stedet bruge de teknologier, som rent faktisk kan sikre os rent drikkevand.