Økologisk Landsforening: Aftale om udtagning skal have øje for ny EU-politik

Af Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Sidste års finanslovsaftale stiller os i udsigt, at der skal laves en politisk aftale om udmøntningen af 10 gange 200 millioner kroner til udtagning af kulstofrig landbrugsjord og omlægning til mere bæredygtig produktion. De to første anbefalinger fra Klimapartnerskabet for landbrugs- og fødevaresektoren peger på udtagning af kulstofrige jorder. Alle grønne naturorganisationer efterlyser udtagning af kulstofrige jorder og plads til mere natur.

Det virker altså, som om alle er enige om, at det er en god vej frem. Og det synes Økologisk Landsforening også. Så hvad mere er der at skrive om end bare se at komme i gang?

Det hedder i finanslovsaftalen, at forhandlingerne om udmøntning af de to milliarder skal indledes i starten af det nye år. Det skal ske samfundsøkonomisk ansvarligt – og det kræver nærmere overvejelser om, hvordan det så skal ske. Skal man køre på med at kompensere landmændene til en pris, der svarer til, hvad der er pantet i jorden? Ja, så når vi ikke langt med 10 gange 200 milioner kroner.

Eller kan vi i stedet se på det som ét af de skridt, der skal tages på vej mod et nyt landbrugssystem hjulpet på vej med udformningen af EU's nye landbrugsstøtteordninger?

Økologisk Landsforening er fortalere for det sidste, for det vil bringe os længere.

Skal man køre på med at kompensere landmændene til en pris, der svarer til, hvad der er pantet i jorden? Ja, så når vi ikke langt med 10 gange 200 milioner kroner.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Det handler om arealanvendelse
Vi skal ikke kun tænke på de kulstofrige jorder som nogen, der går ud af landbruget. Det, vi drøfter, er, hvad der skal foregå på jorderne, og dermed ser Økologisk Landsforening dem fortsat som en del af landbruget og brikker i udformningen af EU's landbrugsstøtteordninger.

Nogle af jorderne skal afgræsses i det omfang, de kan, hvis drænene stoppes. Græsningen skal indrettes med naturen for øje og vil være grundlag for et husdyrprodukt (kød, mælk, smør og ost), der er i pagt med klima og natur. Nogle af jorderne skal måske ligge uden stoppede dræn for at undgå tab af fosfor og øget dannelse af metangasser, og nogle af dem vil måske få en opvækst af buske og træer, som vi kan høste biomasse fra til nye biopolymerer. Andre skal måske ligge urørte hen.

Den store udfordring er, hvordan vi får ændret arealanvendelsen fra den, der er lige nu, og samtidig behandler landbruget rimeligt. Landbruget har blandt andet indrettet sig ved at finansiere produktionen med udgangspunkt i, hvordan landbrugets støtteordninger er indrettet. Ændrer vi på det forhold, ændrer vi på grundlaget for produktionen, og det er nødvendigvis følsomt og noget, der kræver stor påpasselighed.

Der skal sadles om
Vejen dertil kræver flere løsninger og eventuelt flere trin. Vi står med et landbrugsstøttesystem, hvis dominerende sigte, siden det blev skabt, er og har været at understøtte fødevareproduktionen. Det vil sige mest mulig mad til færrest mulige penge og gode arbejds- og eksistensvilkår for landbruget. Det er på dét grundlag, størstedelen af de kulstofrige jorder er taget i anvendelse.

Der er imidlertid ved at forplante sig en bredere accept af, at der skal sadles om. EU-Kommissionen er meget eksplicitte i dens oplæg til en europæisk grøn pagt, hvor der peges på behovet for at skabe grøn omstilling i landbruget og blandt andet belønne landbrugere for CO2-lagring i jorden, en væsentlig reduktion af brug af pesticider og antibiotika, og at der kommer mere økologi.

Kommissionen peger på, at den primære årsag til tab af biodiversitet er den måde, vi bruger jorden på, og udnyttelsen af jordens ressourcer. Kommissionen vil også fremme kulstofrige økosystemer som led i biodiversitetsstrategien.

Derudover har den spillet ud med, at det skal være en konditionalitet for landbrugsstøtten, at medlemslandene skal beskytte de kulstofrige jorder. Hvad der ligger i det, er ikke nærmere præciseret, men det kunne være, at de ikke pløjes, og så har vi en ny situation sammenholdt med forholdene under de nuværende betingelser for at få landbrugsstøtte.

EU-støtte kan gøre millioner overflødige
Når vi har en ny fælles landbrugspolitik fra 2022 eller måske først 2023 på grund af coronaforsinkede forhandlinger, forudser Økologisk Landsforening, at alle kulstofrige jorder kan få basisstøtte i form af søjle 1-betaling, og at landmændene kan få supplerende betaling i form af ecoschemes-betaling til at stoppe dræn og græsse arealerne eller have anden bæredygtig arealanvendelse, hvor naturhensyn og mål også er tænkt ind.

Får vi ret i det, er der, når vi ser bort fra jorder med højværdiafgrøder, ikke længere noget, landmanden skal kompenseres for. Jordrenten vil ikke falde, hvis adgangen til støtte opretholdes. Og så er det ikke samfundsansvarlig anvendelse af begrænsede ressourcer at have brugt 200 millioner kroner om året på at kompensere landmændene for at stoppe med at pløje disse jorder.

Så har vi de inddæmmede fjorde og søbunde med højværdiafgrøder. EU's landbrugsstøtte kan ikke række til at kompensere landmændene for det tab, de lider, hvis de ikke må fortsætte den produktion.

Her må der enten være politisk enighed om, at den erhvervsøkonomiske betydning er så væsentlig, så disse jorder fortsat skal være i dyrkning, eller også må man kompensere eller ekspropriere landmændene mod fuld erstatning for disse jorder med nationale midler. Det kunne for eksempel igangsættes via de 10 gange 200 millioner kroner, der er indgået politisk aftale om.