Professor: Højere pesticidmålinger i drikke- og grundvand betyder ikke højere forurening

70 procent af fremtidens drikkevand vil være forurenet, forlyder det i et indlæg fra Erik Arvin og Jens Andersen i Altinget 2. september 2021. Det hele drejer sig om pesticider. De er nemme at hade, fordi det er godt stof i pressen, når man finder rester af pesticider i grund- og drikkevand.

Ifølge de to forfattere viser målinger fra dansk grundvandsovervågning, der omfatter et bredt udsnit af miljøfremmede stoffer, at der er fundet rester af sprøjtegifte (pesticider og deres nedbrydningsprodukter, men intet om andre miljøfremmede stoffer) i over 58 procent af alle vandprøver.

Er det rigtigt, at den generelle pesticidforurening af vores grundvand stiger? Nej, det er ikke ensbetydende med, at grundvandet er mere forurenet end tidligere.

Flere pesticid-fund skyldes mere målrettede målinger

I de sidste 20 år har man analyseret for flere og flere af de pesticider, som er de mest sandsynlige at finde. Dertil kommer, at overvågningen er blevet mere målrettet, så målingerne i højere grad foretages de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde pesticider.

Der måles oftere i boringer, hvor der har været fund end i boringer uden fund. Det kan derfor se ud, som om der er flere pesticider i grundvandet, men det skyldes den mere målrettede overvågning, som gør det vanskeligt at sammenligne tallene.

Det er logik for de fleste, at når målingerne ikke er tilfældigt udvalgte, men målrettes mod steder hvor man ved, der er pesticider og samtidig ved, at antallet af pesticider i undersøgelserne vokser år for år, så finder man flere og flere pesticidrester.

Så den procentvise forurening med pesticider i grund- og drikkevand er nu udråbt til at blive 70 procent om føje år.

Rent drikkevand ifølge EU

Vandbranchen er, ifølge de to forfattere, med i et fælles opråb om, at det er nu, der skal handling til og penge op af lommen for at redde grund- og drikkevand og naturen.

Jeg vil vove den påstand, at forurening med industrikemikalier, pesticider, og medicinrester vil nærme sig 100 procent af vores grund-og drikkevand.

Jens Carl Streibig
Professor Emeritus, Københavns Universitet

Lige meget hvor mange procenter der slynges ud om forurenet drikke- og grundvand, bør man se på præmisserne:

For pesticidrester er EU's grænseværdi (kravværdi) 0,1 mikrogram per liter, og man måler i Danmark ned til 0,01 mikrogram per liter (detektionsgrænsen). Det er altså 100 gange mindre en kravværdien.

EU klassificerer drikkevand under kravværdien som rent. Da EU for mere end 40 år siden kom med denne kravværdi, var det fordi, man godt vidste, at vi vil finde menneskabte kemikalier i drikkevand, hvis vi virkelig leder efter dem.

Vi vil finde flere pesticidrester i fremtiden

Hvis vi prøver at se det i en lidt større sammenhæng. Der lever cirka 5,8 millioner mennesker i Danmark, som forbruger industrikemikalier, biocider, medicin og pesticider. Faktum er, at hvis vi måler kemikalier, så ved vi reelt ikke, om prøven indeholder menneskeskabte kemikalier under detektionsgrænsen.

Jeg vil vove den påstand, at forurening med industrikemikalier, pesticider, og medicinrester vil nærme sig 100 procent af vores grund-og drikkevand.

Fuldstændig rent vand findes kun i laboratoriet.

Jens Carl Streibig
Professor Emeritus, Københavns Universitet

For mere end 10 år siden publicerede EU en undersøgelse af grundvandet for organiske menneskeskabte kemikalier, og her havde man meget mindre detektionsgrænser, end der er gængs i Danmark. Det var kun knap to procent af alle målinger, der var over den danske detektionsgrænse, og forsvindende få havde koncentrationer større end kravværdien

Der blev fundet koffein i 83 procent af alle vandprøver, og foruden rester af pesticidet atrazin fandt man i omkring halvdelen af prøverne industrikemikalierne PFOA og PFOS. PFOS er fundet i græssende kreaturer fra Korsør Kogræsser og Naturplejeforening, og stoffet er blevet ophobet i kvæget, som så er blevet spist af foreningens medlemmer.

Hvis vi går endnu længere ned i detektionsgrænse, vil vi finde endnu flere rester.

Mennesker sætter kemiske spor

I langt de fleste tilfælde kan vi trøste os med, at en klog mand Theophrastus Bombastus von Hohenheim, bedre kendt under navnet Paracelsus, allerede for 500 år siden kom med de vise ord: ”alle kemikalier er giftig og intet kemikalie er ugiftig, det er dosis der gør om et kemikalie er giftig eller ej.”

Mit bud er, at om føje år vil det vise sig, at de knap seks millioner mennesker i Danmark sætter sig kemiske spor overalt i grund- og drikkevand og i naturen. Fuldstændig rent vand findes kun i laboratoriet.