S og V kræver mere viden: Vil til bunds i bi-strid
BIER: Efter ny kritik fra forskere vil S og V have mere viden om biavlens trussel mod vilde bier. Alternativet melder sig klar til at regulere. Biavlerforeningen afviser, at der overhovedet er et problem.
![Bistader ved Borris Sønderland.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/172697/45501.jpg)
![Hjalte T. H. Kragesteen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4665-hjalte-t-h-kragesteen-2-48.jpg)
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDen massive hetz mod honningbierne er helt urimelig.
Arne T. Henriksen
Formand for Danmarks Biavlerforening
Forskerkritik af honningproduktion i naturområder bliver taget alvorligt på Christiansborg.
Både Venstre og Socialdemokratiet mener nemlig, at der er behov for at komme til bunds i sagen.
"Jeg ønsker at passe godt på bierne og på naturen. Derfor vil jeg oversende det til ministeriet med henblik på at få en faglig udredning. I en sag som det her er det utroligt vigtigt, at vi kommer til bunds i det faglige," siger Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, der dermed ikke vil lægge sig fast på, om regulering er nødvendigt eller ej.