SDU-forskere: Der mangler faglige nuancer i debatten af ålegræs som middel til genopretning
Der mangler nuancer i mediernes dækning af ålegræs som middel til genopretning af havmiljøet. Store områder er permanent ødelagt, men strategiske udplantninger vil betydeligt kunne fremskynde ålegræssets genopretning, skriver Rune Steinfurth og Mogens Flindt.
Mogens R. Flindt
Professor, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Rune Steinfurth
Postdoc, Syddansk UniversitetI den seneste tid har medierne bragt en række indslag om ålegræs, som ikke har indeholdt de nødvendige faglige nuancer i forhold til den forarmede naturtilstand og potentialet for aktiv naturgenopretning af ålegræs.
De første forsknings- og innovationsprojekter om ålegræs-naturgenopretning blev iværksat af Miljøstyrelsen, idet myndighederne ikke forstod, hvorfor ålegræsset ikke var begyndt at retablere sig efter, at de første kvælstofreduktioner på 40 til 50 procent var realiseret i starten af 00'erne.
På SDU har vi sidenhen brugt 15 år på at undersøge tærskelværdier for en lang række eutrofieringsbetingede og fysiske presfaktorer i forhold til at undersøge potentialet for retableringen af ålegræs.
Studierne er foretaget i en lang række fjorde med forskellige areal-specifikke kvælstofbelastninger, dybdeforhold, vindpåvirkning og opholdstider. Der er tale om Roskilde Fjord, Odense Fjord, Vejle Fjord, Horsens Fjord, Lunkebugten, Kolding Fjord, Gamborg Fjord og Mariager Fjord).
Tærskelværdierne for kvælstofkoncentrationer og lys- og bundforhold er benyttet som fundament til at udpege egnede områder til ålegræs-naturgenopretning.
Her har vi dokumenteret, at strategiske små-udplantninger vil øge ålegræssets retableringshastighed, og at disse nye små-bede skaber oaser med høje dyretætheder, artsrigdom og velfungerende fødekæder.
Tabte ålegræshabitater
Vi har i Center for Marin Naturgenopretning lavet faglige guidelines for, hvordan man finder egnede lokaliteter, hvor aktiv naturgenopretning vil gøre en forskel, og en praktisk vejledning, som gennemgår, hvordan man skaber disse oaser uden, at de tilbageværende naturlige ålegræsbede tager skade.
strategiske små-udplantninger vil øge ålegræssets retableringshastighed
Rune Steinfurth & Mogens Flindt
Postdoc og forsker, Syddansk Universitet
Dette italesættes nu som naivt, spild af tid og penge med påstanden om, at ålegræsset selv vil sprede sig til tidligere tiders store udbredelse, når kvælstofreduktionen er fuldbyrdet - nøjagtigt som efter ålegræssygen i 1930'erne.
Her er vi fagligt uenige. For i mellemtiden har vores fjorde været udsat for en voldsom overgødskning i 50 år, hvilket gør disse retablerings-scenarier usammenlignelige.
Det skyldes, at store områder af vores inderfjorde er varigt ødelagt, da bunden nu er blevet dækket af flydende ukonsolideret mudder, som skaber dårlige lysforhold og er uden forankringskapacitet for ålegræs.
Her kommer ålegræsset ikke tilbage, områderne er tabte ålegræshabitater.
Det er ikke praktisk muligt at fjerne mudderet, der alene i Odense Fjord udgør mere end 30 millioner kubikmeter, svarende til 1,5 millioner vognlæs.
Myndighedernes ålegræsmonitering er desværre endnu ikke arealbaseret, så de eneste officielle data, vi har, er dybdegrænser for ålegræs, og her er der ikke registreret nogen forbedringer i dag, mere end 20 år efter de første 40 til 50 procent kvælstofreduktion.
Potentiale for retablering
Da vi gennemfører mange gradient analyser, hvor der måles på kvælstofkoncentrationer, ilt-, bund- og lysforhold, kan vi også konstatere, at miljøforholdene i mange yderfjorde burde understøtte en naturlig retablering af ålegræs.
Dette sker imidlertid kun i meget begrænset omfang i de mest beskyttede vige, mens ålegræsset ikke magter at retablere sig frøbaseret på de resterende store kyststrækninger.
Økonomien ved ålegræsudplantninger er meget variabel og helt afhængig af setuppet
Rune Steinfurth & Mogens Flindt
Postdoc og forsker, Syddansk Universitet
Ved analyse af ortofoto er der ikke visuelt fundet nye store ålegræsbede i en lang række yderfjorde.
I Horsens Fjord har den naturlige frøbaserede retablering bidraget med en arealtilvækst på én procent af det lavvandede studie-område på et til to meters dybde i løbet af de sidste 25 år, hvilket svarer til det halve areal af, hvad vi anlagde på en uge.
I Vejle Fjord, hvor dybdegrænsen tidligere var 11,4 meter, står ålegræsset nu presset ind på 2,5 meter. Vi har anlagt testudplantninger fra et til seks meters dybde, hvor ålegræsset gror helt ned til fire til fem meters dybde.
Der er altså allerede udbredelsespotentiale på store arealer, hvor det ikke er lykkedes ålegræsset naturligt at få fat, simpelthen fordi frøspredning fra de få eksisterende ålegræsbestande er for ineffektiv.
Økonomien ved ålegræsudplantninger
Så langt så godt i forhold til naiviteten, det næste er så "spild af tid og penge".
Økonomien ved ålegræsudplantninger er meget variabel og helt afhængig af setuppet.
På SDU benytter vi meget gerne frivillige borgere som gerne vil gøre en forskel, som er sammen med os om udplantninger, tager vandprøver og så videre.
der er et stort behov for yderligere kvælstofreduktion
Rune Steinfurth & Mogens Flindt
Postdoc og forsker, Syddansk Universitet
Det er dejligt at mærke deres engagement, som har været en stor hjælp til udplantningerne i Vejle Fjord, hvor der er anlagt 12 fodboldbaner i kombination med stenrev og muslingebanker for at undersøge, hvordan de forskellige habitater understøtter hinanden med hensyn til at udvikle økosystemtjenester.
Hjælpen er dog ikke helt gratis, da vi oftest giver en frokostsandwich og lidt kaffe. Her dækker Velux Fonden alene de forskningsrelaterede udgifter.
Afslutningsvis er det vores anbefaling, at udplantningerne skal være mange men små, da det sikrer en stor startperimeter, hvorfra udplantningerne kan vokse ud i nye barbundsarealer.
Her anbefaler vi at udplante fem enheder af 25 skud, som vil skabe et nyt ålegræsbed på ti til 12 kvadratmeter efter to år. Det tager en fridykker/snorkler 20 minutter at udplante denne enhed.
Vi ser dette som en kærkommen håndsrækning for at forbedre vores kystnære natur med alle de økosystemtjenester som ålegræsset yder.
Vi udtrykker samtidig, at der er et stort behov for yderligere kvælstofreduktion, men man kan jo godt gå på to ben.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Mogens R. Flindt
