Om  
Steffen Wegner Mortensen

Sekretariatschef i LA får chefstilling i Danske Bank

Steffen Wegner Mortensen skifter til august stillingen som sekretariatschef i Liberal Alliance ud med stillingen som leder af group stakeholder relations & public affairs i Danske Bank.

Foto: Steffen Wegner Mortensen/LinkedIn
Carl Andersen

Til august forlader Steffen Wegner Mortensen stillingen som sekretariatschef i Liberal Alliance til fordel for stillingen som chef for group stakeholder relations og public affairs i Danske Bank.

Det oplyser han selv i et opslag på LinkedIn.

Her skal Steffen Wegner Mortensen være en del af vicepræsident Jakob Bøss’ afdeling, der blandt andet arbejder med bæredygtighed, stakeholder-relationer, marketing og kommunikation. Selv skal han dog beskæftige sig med public affairs og stakeholder-relationer. 

Han skriver, at hans tid i Liberal Alliance har været noget helt særligt, men at han alligevel skifter jobbet ud. I opslaget skriver han: "Danske Bank giver mig en unik mulighed, som jeg ikke vil lade passere".

For hans arbejde som sekretariatschef modtog Steffen Wegner Mortensen Berlingske Talent100 pris.

"At Liberal Alliance står et helt andet og bedre sted i dag, er i høj grad Steffen Wegners fortjeneste," skrev Alex Vanopslagh (LA) i indstillingen ifølge Berlingske.

Steffen Wegner Mortensen er uddannet statskundskaber fra Københavns Universitet og har siden blandt andet været kommunikationsdirektør i Saxo Bank, været med til at stifte rengøringselskabet Hilfr og har altså senest været sekretariatschef i Liberal Alliance.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Wegner Mortensen

Chef for group stakeholder & public affairs, Danske Bank
cand.jur. (Københavns Uni. 2015).

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024