Sofie Carsten Nielsen forlader Folketinget
Tidligere leder for Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen forlader dansk politik. Det gør hun for at tage et job i Dansk Industri.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268788/87068.jpg)
![Xenia Heiberg Heurlin](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5511-xenia-heiberg-heurlin-2-48.jpg)
Xenia Heiberg Heurlin
RedaktionsassistentRadikale Venstres tidligere partileder Sofie Carsten Nielsen skal ikke længere være medlem af Folketinget. Hun har nemlig fået job i Dansk Industri, hvor hun skal have titlen EU Bio Project Director.
Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Hun tiltræder stillingen 1. maj.
Klokken 11.30 mandag formiddag vil administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen præsentere Sofie Carsten Nielsen ved et pressemøde i Dansk Industri.
Stinus Lindgreen er suppleant og vil derfor overtage Carsten Nielsens mandat for partiet.
Efter valget i november sidste år meddelte Sofie Carsten Nielsen sin afgang som leder for Radikale Venstre. Ved valget fik hun 2.467 personlige stemmer – 6.488 færre end ved valget forinden.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/3106/sofie-carsten-nielsen.jpg)