Verdens Skove: Fredet skov kan sløjfes uden demokratisk flertal – det er stærkt bekymrende

Blot én time før Folketingsvalgets udskrivelse onsdag 5. oktober 2022 sløjfede daværende miljøminister Lea Wermelin 1.100 hektar urørt skov i Nordsjælland. Der var ingen afstemning i Folketinget, og det er uvist om forligspartierne blev orienteret.

Affredningen, der blev foretaget med et pennestrøg af ministeren, viser meget tydeligt, hvor skrøbelig beskyttelsen af urørt statsskov er. Det er helt uacceptabelt, at urørt statsskov ikke er sikret ved lov, men kan omstødes rent administrativt uden et flertal i Folketinget. Dermed er urørt skov i Danmark heller ikke egentlig “beskyttet natur” ifølge IUCN eller EU, da det ikke er effektivt beskyttet på lang sigt.

Annulleringen af den urørte skov skete øjensynligt under pres fra Naturstyrelsens træproduktionsfolk og Skovskolen i Nøddebo. Hovedbegrundelsen var, at Skovskolens elever skal have et sted, hvor de kan lære at fælde gamle træer. En sekundær begrundelse skulle ifølge Skovrider Jens Bjerregaard være at lave en videnskabelig sammenligning mellem urørt skov og produktionsskov.

Ingen af disse begrundelser holder dog vand ved nærmere eftersyn. Affredningen er et klart brud på ansvar for biodiversitet, grøn omstilling og god demokratisk skik.

Strider med opfordringer fra Biodiversitetsrådet

For det første udgør området i Nordsjælland, der tæller Grønholt Hegn og Store Dyrehave, en forbindelse mellem beskyttet natur i Gribskov og Esrum Sø mod nord og beskyttet natur i Tokkekøb Hegn, Sjælsmark, Sjælsø, Rude Skov og hele Farum Naturpark mod syd.

Skal vi gøre en egentlig positiv forskel for vores trængte natur og mange truede arter, skal vi sikre dem reel juridisk beskyttelse

Kenneth Buk
Faglig medarbejder, Verdens Skove

Den forbindelse vil blive skåret over i strid med opfordringerne i Biodiversitetsrådets rapport til størst mulige sammenhængende naturområder og helst over 5.000 hektar, hvis vi skal gøre os håb om at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Affredningen strider også mod EU's mål om et “reelt sammenhængende transeuropæisk naturnet.”

For det andet er den videnskabelige arbejdsgruppe om urørt skov nedsat af Naturstyrelsen ikke blevet hørt. Det oplyser lektor Hans Henrik Bruun, der er medlem af gruppen. Han afviser også, at det er forskningsmæssigt vigtigt at beholde dyrket skov i Nordsjælland, sådan som begrundelsen lød: ”Der kommer ikke til at mangle dyrket skov i Østdanmark, som de nye urørte skove kan sammenlignes med.”

Biodiversitet kræver langsigtet beskyttelse

For det tredje er det mangel på grøn omstilling, når man insisterer på, at Skovskolen i Nordsjælland, som ligger omkranset af Natura 2000, Nationalpark, Naturnationalpark, urørt skov og anden officielt beskyttet natur, skal uddanne folk til at fælde gamle træer. Det ville være oplagt, at Københavns Universitet i stedet brugte skolen til at uddanne de folk, der i fremtiden skal forvalte de 30 procent af land og hav, som EU har som mål at beskytte.

Uanset, hvad man måtte synes om begrundelsen for den aktuelle affredning, er det stærkt bekymrende, at urørt statsskov ikke er sikret retligt og langsigtet. Det er uholdbart for biodiversiteten, der kræver langsigtet beskyttelse for at trives.

Det er også kontraproduktivt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, hvor vi kun kan få point for urørt skov, hvis der er fuld sikkerhed for dens reelle beskyttelse. Skal vi gøre en egentlig positiv forskel for vores trængte natur og mange truede arter, skal vi sikre dem reel juridisk beskyttelse. Alt andet er useriøst.