Mette Abildgaard
 svarer 
Morten Bødskov

Hvad vil det konkret koste naturskadepuljen, at lysebådehavnene kommer af negativlisten?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Miljø- og Fødevareudvalget, Spørgsmål 805

Med henvisning til indlægget ”Klimaforandringer truer lystbådehavne”, Berlingske, den 2. maj 2024, vil ministeren redegøre for, hvordan den løsning – som lystbådehavnene selv foreslår; at blive taget af negativlisten – kunne implementeres? I den forlængelse bedes ministeren redegøre for, hvad det konkret vil koste naturskadepuljen, at lysebådehavnene kommer af negativlisten.

Svar fra torsdag den 6. juni 2024

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) har foreslået at fjerne havne- og kajanlæg samt løsøre placeret på havne- og kajanlæg fra stormflodsordningens negativliste i lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 8 og 15.

En sådan ændring af lov om visse naturskader vurderes ikke at være tilstrækkelig til at medføre, at skader på havne- og kajanlæg vil være omfattet af stormflodsordningen. Det skyldes, at negativlisten i henhold til lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 1 også omfatter ”fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at tegne forsikring (…) ”. Da FLID’s medlemshavne kan tegne forsikring mod stormflodsskader, kan de som følge heraf ikke opnå erstatning under stormflodsordningen på skader på havne- og kajanlæg.

Desuden vil en ændring, der omfatter havne- og kajanlæg skulle gennemføres med tilbagevirkende kraft for at kunne dække skader anlæg ved stormfloden i oktober 2023.

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere omkostningerne forbundet med en sådan ændring af stormflodsordningen, jf. mine svar på Miljø- og Fødevareudvalgets alm. del spørgsmål 733 stillet den 18. april 2024 og alm. del spørgsmål 804 stillet den 8, maj 2024.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024