Om  
André Rogaczewski
Brian Mikkelsen

Regeringen nedsætter teknologipagtråd

Regeringen har nedsat et teknologipagtråd, der skal få flere danskere til at arbejde og uddanne sig inden for digitale og tekniske fag.

Emil Dyrby

De danske virksomheder efterspørger flere og flere ansatte, der har tekniske og digitale færdigheder. Derfor har regeringen igangsat en teknologipagt, der skal få flere danskere ind på tekniske og digitale uddannelser, efteruddannelser og job. 

Samtidig har regeringen nedsat Teknologipagtrådet, der skal stå i spidsen for netop det arbejde. Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse

"Vi har i Danmark brug for at gå nye veje, lave nye partnerskaber og i langt højere grad involvere erhvervslivet, hvis vi skal lykkedes med at skabe kompetencer til fremtidens vækst", udtaler erhvervsminister Brian Mikkelsen(K) i forbindelse med offentliggørelsen af det nye råd.

Rådet har 13 medlemmer, og man har valgt André Rogaczewski, direktør i Netcompany, som formand. 

Rogaczewski startede den rådgivende IT-virksomhed Netcompany i 1999 sammen med Claus Jørgensen og Carsten Gomard, der siden er blevet beskrevet som en solstrålehistorie i den danske IT-branche. 

"Danmark står over for en stor og vigtig opgave med at fremme tekniske og digitale kompetencer i befolkningen – det er samtidig forudsætningen for, at erhvervslivet kan skabe ny vækst nu og i en digital fremtid," siger Rogaczewski og beskriver samtidig initiativet som afgørende for Danmarks digitale fremtid. 

Alle rådets 13 medlemmer kan du se her: 

Derudover vil repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, og Beskæftigelsesministeriet indgå som tilforordnede i rådet. 

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024