SF: Voldsdomme uden social slagside, tak!

Dokumentation
Pressemeddelelse Mandag den 22. oktober 2007 Kontakt: Anne Baastrup 33 37 44 02 / 33 89 26 34 SF: Voldsdomme uden social slagside, tak! Ufaglærte straffes hårdere end akademikere i sager om vold. Det viser ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for LO. Helt uacceptabelt mener SF. "Den er helt gal, når undersøgelsen viser, at hver femte ufaglærte får en ubetinget fængselsdom, mens det kun er hver tiende blandt de veluddannede tiltalt under samme paragraf," siger SF s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup. "Den slags oplysninger om social slagside underminerer vores tillid til retssystemets upartiskhed. Hvis specialarbejderen skal ind og ruske tremmer for at slå på tæven, skal DJØF eren selvfølgelig også". "Vi skal den form for systematisk forskelsbehandling til livs. Derfor foreslår SF, at der sættes målrettet ind med efteruddannelse af dommerstanden og at der gøres en ekstraordinær indsats for at rekruttere domsmænd i en bredere kreds blandt borgerne end tilfældet er i dag". "Vi er også nødt til at kigge på begrundelserne for at gøre voldsdomme betingede. Hvis højtuddannede nyder godt af, at der ofte tages hensyn til for eksempel familieforhold, skal vi være helt sikre på, at de samme hensyn også bliver taget, når det er kortuddannede, som står tiltalt". "Vi vil ikke finde os i vold. Vi vil så sandelig heller ikke finde os i, at der i panden af nogle tiltalte står; du er mere skyldig, fordi du har kortere uddannelse, fordi du lettere kan undværes på arbejdsmarkedet, fordi du ikke har familie. Den går bare ikke i et moderne retssamfund," slutter Anne Baastrup. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15342 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024