SF: Danmarks ansvar at tage flere flygtninge

Dokumentation
SF: Danmarks ansvar at tage flere flygtninge Kontakt Kamal Qureshi: 33 37 44 10 Står det til FN s flygtningeorganisation UNHCR bør Danmark og andre vestlige lande modtage 20.000 af de mest sårbare irakiske flygtninge. SF s Kamal Qureshi bakker op, men har kun ringe tiltro til, at en dansk regering, der gør alt for at få afviste irakiske asylansøgere vist ud, gør det samme. "Som deltager i Irak-krigen har Danmark et meget stort ansvar for situationen i Irak. En million mennesker er blevet dræbt. Små fem millioner er på flugt. At UNHCR beder os om at tage imod i alt 66 irakiske flygtninge i 2007, virker helt grotesk. Til sammenligning modtager Sverige jo 838 irakiske flygtninge. Og de deltog ikke engang i krigen! Det siger bare lidt om hvilken tiltro UNHCR har til vores regeringens indstilling overfor mennesker i dyb nød," siger Kamal Qureshi. "Ikke alene finder jeg det usmageligt, at regeringen i den grad lader dansk udlændingepolitik være dikteret af Dansk Folkepartis fremmedfjendtlige syn på mennesker i nød. Det er direkte flovt, at danske politikere uden at fortrække en mine, sender torturofre og alvorligt syge irakere tilbage til deres sønderbombede huse og døde familiemedlemmer," siger Kamal Qureshi. "Danmark modtager i dag knap 1000 flygtninge om året. Men vi bør være vores ansvar bevidst, og står det til SF, bør tallet forhøjes til 3000. Jeg taler ikke for, at vi bare skal åbne sluserne for masseindvandring. Men det skal være slut med at lade folk rådne op i årevis. Og det skal være slut med at dansk udenrigspolitik med den ene hånd sætter verden i brand uden samtidig at ville påtage sig et medansvar for krigens ofre med den anden," siger Kamal Qureshi. Kontakt Kamal Qureshi: 33 37 44 10

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024