Birthe Rønn: Mere oplysning om integration

NYHED: En stram, men samtidig humnaitær udlændingepolitik, lød målet fra Birthe Rønn Hornbech, da hun overtog integrationsministeriet.
Kristine Bertelsen
Rikke Hvilshøj (V) overdrog fredag, under stærk bevågenhed fra pressen, integrationsministeriet til Birthe Rønn Hornbech (V). Et ministerium, der ikke, ifølge Rikke Hvilshøj, har fået den omtale det fortjener. For det er et ministerium, der har fået skabt en positiv integrationsdagsorden.

"Vi har fået styr af indvandringen. Den er nu domineret af folk, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, og en af dine opgaver Birthe bliver derfor at bane vejen for, at det bliver endnu lettere at få særligt kvalificeret arbejdskraft til at komme til Danmark," sagde Rikke Hvilshøj til den nye minister.

Den afgående minister understregede samtidig også vigtigheden i at Birthe Rønn Hornbech som ny integrationsminister har modet til at stå fast. 

"Du vil selvfølgelig også blive konfronteret med enkeltsager og menneskeskæbner. Menneskeskæbner vi alle bliver påvirket og berørt af. Min opfordring til dig er, mærk altid efter, men som integrationsminister bliver man også nødt til at holde hovedet koldt, fordi den nemme løsning det er ikke altid den rigtige løsning," sagde Rikke Hvilshøj.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024