SF: Giv deltidsansatte ret til fuld tid

Dokumentation
SF: Giv deltidsansatte ret til fuld tid Et af SF s hovedkrav til regeringen i forhandlingerne om kvalitetsreformen er at sikre deltidsansatte ret til fuld tid. SF s gruppeformand Ole Sohn opfordrer regeringen til at læse Ugebrevet A4 s nye undersøgelse, der bekræfter, at der er mange tusinde timers ekstra arbejdskraft gemt i de deltidsansatte. - Mangel på arbejdskraft er en bombe under det danske arbejdsmarked. Derfor er et af SF s hovedkrav i de igangværende forhandlinger om kvalitetsreformen, at vi sikrer nok hænder og hoveder til arbejdsmarkedet i fremtiden. Konkret foreslår vi, at alle deltidsansatte får ret til fuldtidsansættelse. Staten skal afsætte ekstra penge til kommunerne, som skal båndlægges til at sikre deltidsansattes mulighed for at arbejde flere timer. Der er masser af ekstra arbejdskraft gemt i de deltidsansatte, siger SF s gruppeformand Ole Sohn. Ser man blot på ældreomsorgen, viser SF s beregninger, at omkring 6000 sosu er vil kunne få gavn af retten til fuld tid. Og det vil kunne sikre arbejdsmarkedet omkring 2000 ekstra årsværk i ældreplejen. Ifølge Ugebrevet A4 s netop offentliggjorte undersøgelse er hver fjerde offentligt ansatte på deltid parat til at arbejde fuld tid. Det flugter med tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra i sommer, der viste, at mere end 120.000 deltidsansatte ønsker at arbejde mere. Inden for ?Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger? gælder det 35.000 deltidsansatte. - Jeg vil gerne opfordre regeringen til at tage dette spørgsmål alvorligt. Det drejer sig om mange tusinde medarbejdere i den offentlige sektor. Hvis nogle vil arbejde mere, skal de selvfølgelig have ret til det, når vi i forvejen står og mangler arbejdskraft. Det er logi for burhøns, siger Ole Sohn.Klik her hvis du har problemer med at se e-mailen Ole Sohn kan træffes på tlf. 33 89 26 32 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024